Ålen er et fast indslag til mange danske påskefrokoster. I kølediskene bugner fiskesortimentet af den efterstræbte art op til påske, og det kan derfor være svært at tro, at den lange fisk betragtes som en af de mest truede i verden.
Bestanden er i dag helt nede på to procent i forhold til antal i 1980’erne, skriver WWF Verdensnaturfondens danske afdeling i sit seneste nyhedsbrev fredag.
WWF vil gerne indføre et total forbud mod at fiske ål, så den bliver fredet internationalt. Derfor opfordrer miljøorganisationen alle supermarkeder og fiskehandlere til at fjerne ålen fra deres butikker både i Danmark og andre lande.
Du kan som forbruger gøre en stor forskel ved at gå udenom ålen, når du køber ind til påskefrokosten.
WWF Verdens-naturfonden lancerede tidligere på året fiskeguiden Hva’ for en fisk?
Her kan du hurtigt og nemt få overblik over, hvilke fiske-arter du bør styre indkøbsvognen udenom, og hvilke du kan spise med god samvittighed.
Her er tre alternative opskrifter til påskefrokosten med bæredygtige fisk fra WWF’s fiskeguide:
Vi gør dog opmærksom på, at man desværre selv er nødt til at kopiere linkene, da WWF fortsat anvender æ-er og ø-er i sine henvisninger.
– Røget regnbueørred med røræg og purløgsdip
http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+gør+WWF/Hav+%26+fiskeri/Det+kan+du+gøre/Opskrifter/Påskeopskrift+1?utm_source=WWF%27s+nyhedsbrev+Naturen+Kalder&utm_campaign=f2012f1c72-Naturen_kalder_uge_13&utm_medium=email
– Stegte sild i rød kjole
http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+gør+WWF/Hav+%26+fiskeri/Det+kan+du+gøre/Opskrifter/Påskeopskrift+2?utm_source=WWF%27s+nyhedsbrev+Naturen+Kalder&utm_campaign=f2012f1c72-Naturen_kalder_uge_13&utm_medium=email
– Chilimakrel i tomat på den lækre måde
http://www.wwf.dk/dk/Menu/Det+gør+WWF/Hav+%26+fiskeri/Det+kan+du+gøre/Opskrifter/Påskeopskrift+3?utm_source=WWF%27s+nyhedsbrev+Naturen+Kalder&utm_campaign=f2012f1c72-Naturen_kalder_uge_13&utm_medium=email
WWF fiskeguide – se
http://www.hvaforenfisk.dk/?utm_source=WWF%27s+nyhedsbrev+Naturen+Kalder&utm_campaign=f2012f1c72-Naturen_kalder_uge_13&utm_medium=email