The Invader (L’envahisseur), 2011, af Nicolas Provost bygger på kontraster, og jo stærkere jo bedre: de gode og de onde, de rige og de fattige, og så selvfølgelig, sort og hvid.
Anmeldelse af Simone von Burgwald
Det er næsten umuligt at omtale The Invader uden at nævne den smukke og drømmeagtige første scene: en nøgen lyshåret kvinde der soler sig på stranden med spredte ben (inspireret af Courbets berømte maleri ”L’Origine du Monde” (Verdens oprindelse) fra 1866) mens en flok afrikanske flygtninge skyller op på stranden i slowmotion, til melankolsk musik.
Symbolikken er klar; den skønne nord-europæiske kvinde, smuk, befriet og selvstændig, møder hendes modsatte: den intet-havende indvandrer, der ankommer til et nyt land uden andet end desperation og håb for et bedre liv.
En universal antihelt
Stereotyperne er fuldførte i The Invader. Hovedpersonen Amadou (spillet af Issaka Sawadogo fra Burkina Faso) begynder sit usle nye liv som illegal bygningsarbejder, flygter fra jobbet da han opdager at han skylder penge til den onde undergrundsmafiachef, bliver forelsket i en rig, snehvid forretningskvinde, som dropper ham og som han prøver at udnytte.
Og så skal han hævne sig på alle.
Instruktøren Nicolas Provost, som også skrev manuskriptet, havde som formål at lave en film med en universal historie om at være fremmed i et nyt sted – ikke kun om indvandring og integration i Belgien men på en større plan, og uden at være for politisk. Han vil gerne fortælle en historie om ”antihelten”.
Og det er en ok historie: i filmens start har man stor sympati for hovedpersonen Amadou. Men når Amadou begynder at kalde sig selv for Obama og scorer unge amerikanske piger i byen er hans nedstigning til selvdestruktion undervejs.
Med flere desperate handlinger og pinlige hændelser bliver hans adfærd i stigende grad utroværdig, og alt tegner på, at det vil ende dårligt for ham. Men i stedet for at vække medfølelse for Amadou virker hans desperation så ensidigt og fikseret, at jeg til sidst mistede tillid til, og dermed interesse i ham.
Visuelt stærk og kunstnerisk
The Invader er Nicolas Provosts spillefilmsdebut; som video- og installationskunstner har han tidligere lavet flere korte film, inklusiv en med Issaka Sawadogo fra 2004.
Provost vidste han ville bruge Sawadogo som hovedpersonen denne gang; han arbejdede ud fra en håndfuld billeder, og skrev historien baseret på dem. Og det er tydeligt at filmen er lavet af en kunstner.
Der er mange betagende øjeblikke i filmen; udover den først scene, er der en psykedelisk rutsjetur gennem en moderne storbys motorveje og tunneller, kunstneriske billeder af Bruxelles’ afvisende gader og ikke mindst Issaka Sawadogos kraftfulde og visuelt gribende fysiske tilstedeværelse.
The Invader er en flot visualisering af en trist og universal historie om de fordomme, trængsler, ensomhed og håbløshed der er indbefattet af at være fremmed i et nyt land. Men for mig, var fortællingen lidt for sort og hvid til at være overbevisende.
The Invader vises næste og sidste gang under CPH PIX på Gloria fredag d. 27/04, kl 21:30.
Se filmens omtalte første scene i traileren på:
[video: http://www.youtube.com/watch?v=-vNshDzD9z0]
