Kristeligt Dagblad får flere læsere – og om et u-landstillæg, der forsvandt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En af landets mindre aviser, Kristeligt Dagblad, som i mange år holdt u-landstoffet højt i dansk presse (det kniber mere nu), fortsatte sin fremgang i 2011.

Oplaget steg i årets løb med 0,9 procent fra 26.402 i 2010 til 26.631 i 2011.

Kristeligt Dagblad (KD) er således fortsat den avis, der i længst tid har fastholdt en voksende oplagskurve, og man har for flere år siden passeret den anden opinionsavis herhjemme, “Information”, hvis oplag nu ligger på omkring 20.000.

Antallet af daglige KD-læsere steg fra 105.000 i andet halvår af 2010 til 115.000 i andet halvår 2011, svarende til knap 9,5 procents fremgang.

Det oplyste Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, mandag på bladets årlige generalforsamling og betegnede KD som “landets mest fremgangsrige avis”.

Knap så godt gik det med årsresultatet, som skrumpede ind til 264.000 kr. på baggrund af en samlet omsætning på mere end 106 millioner.

Årsresultatet var præget af ekstraordinære udgifter til flytning af mediehuset i det indre København fra adressen Rosenborg 14 til Vimmelskaftet 47, hvor man har fået 1/3 mere plads til den stigende medarbejderskare (nu næsten 100).

Samtidig har avisen også haft tab på beholdningen af værdipapirer. Bladet ligger dog fortsat inde med værdipapirer til en kursværdi ved årsslut 2011 på 81 millioner og har en egenkapital på godt 56 mio. kr.

Så man er rimeligt godt polstret.

“Selv om forholdene for at drive dagblad og medievirksomhed er under stærk forandring, kan vi fra bestyrelsens og den daglige ledelses side konstatere, at 2011 blev endnu et tilfredsstillende år”, sagde bestyrelsesformand Hans Skov Christensen på generalforsamlingen.

To u-landsrettede fremstød

Blandt rækken af større redaktionelle satsninger fra årets løb nævner beretningen to u-landsrettede tiltag:

• En omfattende artikelserie om kristenforfølgelser, der blev bragt i kølvandet på det arabiske forår og satte fokus på et overset menneskerettighedsproblem.

• Dækningen af sultkatastrofen på Afrikas Horn samt en tilknyttet indsamling blandt avisens læsere i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp slog alle rekorder. I løbet af få uger indsamlede læserne mere end tre millioner kr., hvilket ikke før er præsteret af noget dagblads læsere.

Kristeligt Dagblads læsere bruger i gennemsnit 53 minutter på avisen hver dag. Gratisaviser læses i gennemsnit i 11-13 minutter og omnibus-dagblade i 30-42 minutter dagligt.

Den længere læsetid kan ses som udtryk for stor interesse for avisen og dens emner – tro, etik og eksistens, hedder det.

U-landsdækningen historisk set

Kristeligt Dagblad udgav i 12 år Danmarks eneste u-landstillæg ”Danmark og den tredje verden”, indtil det blev nedlagt pr. 1. oktober 1999 og erstattet af nogle sider i hovedavisen om fredagen.

“I første omgang havde det ikke indflydelse på dækningen, men i dag udgør u-landsstoffet og særligt dækningen af dansk bistand en markant mindre andel i Kristeligt Dagblad. En væsentlig årsag til lukningen var mangel på annonceindtægter”, hed det herom i 2008 i en undersøgelse fra Folkekirkens Nødhjælp af u-landsoplysningens vilkår i Danmark.

Sådan var det ikke, mens man udgav u-landstillægget. Kristeligt Dagblad modtog tre priser for sin omfattende dækning af udviklingskontinen-terne via tillægget, det eneste af sin art i Europa.

Det kom på gaden i september 1987 og blev lanceret ved en større reception i bladhuset (dengang i Fanøgade) med Danidas dav. chef, Bent Haakonsen, i spidsen for talrige repræsentanter fra det danske u-landsmiljø.

Det udkom først som en enkelt side, ret hurtigt senere i flersidet tabloid-format hver fjortende dag, hvorpå det gik op i frekvens og udkom ugentligt hver fredag i mange år – og med stor annoncebelægning.

Priserne var u-landsjournalisternes hædersbevisning, Nairobi-prisen, Thorkil Kristensen-prisen indstiftet af legendariske nu afdøde “Thorkil Livrem”, der bestandigt talte u-landenes sag, og så Svaleprisen, som u-landsforeningen Svalerne stod for.

Den sidste blev overrakt af fhv. statsminister Anker Jørgensen (S) til en glad Gunnar Rytgaard, bladets dav. chefredaktør, der stod som garant for tillæggets udgivelse.

“Ubegribeligt og unødvendigt”

U-landstillæggets redaktion talte gennem tiden bl.a. journalisterne Anders Tandrup, Gitte Redder, Tove Lind Iversen, Linda Nordahl Jakobsen, Jesper Søe, Henrik Fisker og Iver Houmark Andersen.

“Tillæggets ubegribelige og unødvendige død er det mest markante tab for større danske mediers u-landsdækning til dato, siger Jesper Søe til U-landsnyt.dk tirsdag og peger på chefredaktørskiftet i 1994 som en væsentlig årsag.

“I virkeligheden var tabet uopretteligt; for ikke blot sikrede det u-lands-stoffet fast og fremtrædende plads i en seriøs dansk avis hver uge, det ansporede også andre medier herhjemme til at tage emner og problematikker op på baggrund af KDs intense nyhedsdækning af området og var samtidig en meget livlig debatplatform for danske med interesse for og engagement i Den 3. Verden over en bred bank”, gør den nu 64-årige journalist gældende.

“Og så havde tillægget endda aldrig en heltidsansat redaktør; det var der simpelt hen ikke penge til i bladhuset dengang. Hvad kunne det ikke være blevet til med de midler og mandskabsressourcer, der nu er til rådighed – for slet ikke at tale om samspillet med internettet -, og med en så u-landsengageret og internationalt favnende bestyrelsesformand som Hans Skov Christensen i baggrunden”, lægger han til.

“Jeg kan dårligt forestille mig, at han havde set stiltiende til, hvis Erik Bjerager var kommet med de planer i dag og ikke i 1999, altså før “Store Hans” kom til i 2003″, mener han.

“U-landstillægget gav Kristeligt Dagblad en skarp og attraktiv profil på et meget vigtigt område for avisen og store dele af dens bagland og dets nedlæggelse var det måske største selvmål i bladhusets nyere historie”.

“For os, der var med, var det tillige begravelsen af 12 års arbejde og møjsommeligt slid, for vi måtte jo erkende, at det hele stort set var spildt”, konkluderer Søe, der mener, at KDs dækning af u-landsstoffet “kun er en skygge af sig selv i forhold til dengang”.

Se om et senere fremstød, som for længst også er afviklet, på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/26-02-04/fra-vores-egen-verden-3verdendk-lukket