Enormt dansk projekt vil skildre Jordens mangfoldighed

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et bygningskompleks på 63.000 kvadratmeter, der er opdelt i Jordens klimazoner og repræsenterer zonernes natur, dyreliv og kultur. Det er visionen for Randers Regnskovs projekt, “Planet Randers”, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Det ambitiøse projekt omfatter en mangedobling af arealet i Randers Regnskov, og er tænkt som et globalt kraftcenter for fremme af den truede biologiske mangfoldighed.

Projektet vil skildre planetens biologiske mangfoldighed i oplevelse, underholdning, oplysning og produktion til marked.

Foreløbige analyser fra Rambøll Management vurderer, at projektet vil koste 1,6 mia. kr., men det beløb kan nå at ændre sig, forklarer Ole Sommer Bach, kurator og Randers Regnskovs faglige projektleder på den enorme udvidelse, der foreløbigt bærer arbejdstitlen Planet Randers.

Planet Randers har bl.a. fået støtte fra Region Midtjylland, som har givet 12 mio. kr. til projektudviklingen.

Inden udgangen af 2012 vil arbejdsgruppen bag det storstilede projekt have udarbejdet et færdigt idéoplæg, men hvornår første spadestik vil ske, kan der endnu ikke sættes dato på.

Da man i sin tid indledte arbejdet med Randers Regnskov, ventede man at kunne åbne i 1989, men det skete først i 1996. Regnskoven huses i store kupler tæt ved Gudenåens bred.