Finanspagt og hjælpepakker i EU afspejler den økonomiske politik, der har været anvendt på u-lande i årtier. Vel at mærke med voldsomt negative effekter, skriver to kommentatorer torsdag.
Mens Folketinget stemte om finanspagten torsdag, opfordredes politikerne til at tænke sig om en ekstra gang af Søren Søndergaard, MEP for Folkebevægelsen mod EU og Henrik Bang Andersen, aktivist i Afrika Kontakt, i en artikel i dagbladet Information.
I artiklen skriver Søndergaard og Andersen: “Med finanspagten ønsker EU at gennemføre nøjagtig de samme destruktive politikker i EU-landene, som EU og USA har brugt Den Internationale Valutafond (IMF) til at gennemtvinge i over 100 u-lande de sidste 30 år.”
Baggrunden for IMFs indgreb, kaldet strukturtilpasningsprogrammerne, i u-landenes økonomi i 1980-erne var den gældskrise, landene stod i – eller have arvet fra kolonistaterne, som artiklens forfattere formulerer det. U-landene måtte betale meget høje renter og var reelt sat under administration, hvilket indebar drastiske nedskæringer.
“Men de sociale konsekvenser var katastrofale” skriver Søndergaard og Andersen. “Det er hvad u-lands-eksperter har kaldt ’de fortabte udviklingsårtier’”.
“I perioden 1981-2001 steg antallet af fattige i Afrika, som lever for under én dollar om dagen, med 46 pct. Tilbagerulningen af statens rolle i sundhedssektoren betød, at de afrikanske lande på ingen måde var i stand til at reagere på hiv/aids-epidemien…”
Derudover nævner forfatterne, at nedskæringerne efterlod landbruget underudviklet, gjorde kontinentet til nettoimportør af fødevarer samt at gælden, stik imod hensigten, eksploderede på grund af lav produktion og øget arbejdsløshed.
I den nuværende situation i EU, argumenterer forfatterne, overføres værdien af det offentlige til eurozonens banker. I eksemplet Grækenland, ændrer 70 procent gældseftergivelse ikke på, at landet er bankerot.
“Men nedskrivningen betyder, at bankerne kan malke befolkningen for de sidste dråber, uden at bankerotten spreder sig til resten af eurozonen. Dermed straffer man de forkerte og gør intet ved de grundlæggende problemer”, argumenterer Søndergaard og Andersen i Information.
