Copenhagen Art Festival: I fællesskabets navn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fællesskab er temaet for årets kunstfestival i København. Kunstnere fra hele verden gæster byen for at give deres fortolkninger af fænomenet.

På fredag åbner Copenhagen Art Festival det, arrangørerne selv kalder den vigtigste præsentation af samtidskunst i hovedstadsregionen.

Publikum vil ugen igennem kunne møde kunsten i det offentlige rum, mens udstillinger i fem af byens kunsthaller: Kunsthal Charlottenborg, Nikolaj Kunsthal, Den Frie Udstillingsbygning, Overgaden Institut for Samtidskunst og kunstforeningen GL STRAND vil vare efteråret ud.

Festivalen gæstes bl.a. af en række internationale kunstnere. I Nikolaj Kunsthal vil man på udstillingen Conversations bl.a. kunne opleve videoværker af algerisk-fødte Mohamed Bourouissa, som bor og arbejder i Paris.

På Kunstforeningen GL STRANDs udstilling Unfinished Journeys kan man lørdag kl. 14:00 opleve en live performance af den kinesiske kunstner Song Dong i værket GOLD, WOOD, WATER, FIRE, EARTH.

Og på Den Frie Udstillings-bygnings udstilling Beyond Good and Evil kan man opleve installationen Fifty Fifty Fantasia af fransk-marokkanske Latifa Echakhch.

For festivalprogram: se website for Copenhagen Art Festival eller de enkelte kunsthaller.