Dansk journalist flygtede fra Libyen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Den danske journalist, Jeppe Nybroe, flygtede fra jobbet som nyhedsdirektør i Benghazi i Libyen, fordi han blev overfaldet og følte, at TV-stationen, som han var nyhedsdirektør for, blev censureret og overtaget af dens direktør, som helt bogstaveligt greb mikrofonen i studiet.

Den tidl. vært på TV-avisen beretter til Journalisten.dk, hvordan et opgør med TV-stationens direktør, Saleh Magdub, eskalerede og endte med, at Nybroe i midten af juli blev lukket ude fra stationen og overfaldet på et hotel i Benghazi.

Andre kilder bekræfter over for journalisten.dk, at den danske ambassade gennem hele forløbet var i tæt kontakt med Jeppe Nybroe.

Den generelle sikkerhedssituation var særligt bekymrende i Benghazi, og ambassaden rådede Jeppe Nybroe til at forlade byen, hvis han var utryg.

Nyhedsdirektør i Benghazi

Jeppe Nybroe blev i april ansat som nyhedsdirektør på TV-stationen Libya Alhurra TV med hovedkvarter i Libyens næststørste by, Benghazi, der også var centrum for oprøret mod Gaddafi.

Den 7. juli skulle der arrangeres dækning af det nationale valg.

I dag viser Jeppe Nybroe den detaljerede køreplan for valgdækningen og et journalistisk frihedsbrev, som han selv havde skrevet til såvel sine medarbejdere som til TV-stationens administrerende direktør:

“Missionen: Frit, retfærdigt og demokratisk valg. Hvad vi gør: Vi er FRIE medier. VI bestemmer, hvad der er nyheder. Interview FOLKET. Lad FOLKET tale. Valget er FOLKETS. Vis alle mennesker, alle holdninger, hele Libyen,” står der i indledningen til NYBROES køreplan.

Skrev aldrig under

Administrerende TV-direktør Saleh Magdub godtog ifølge Nybroe planen, senest på et ledelsesmøde dagen før udsendelsen, men han skrev aldrig under på, at “nyhedsafdelingen og nyhederne er altid neutrale, frie, retfærdige og afbalancerede”.

Jeppe Nybroe siger, at han pludselig på valgdagen opdagede, at den administrerende direktør gik direkte ind i kontrolrummet.

Direktøren tog en mikrofon til studiet og begyndte at blande sig i programtilrettelæggelsen og meddele studieværterne, hvad de skulle sige.

Han gav producerne ordre til at klippe væk fra live-billeder af valglokaler under angreb i Benghazi, lyder Nybroes forklaring.

I september 2007 fratrådte Nybroe (39) sin stilling i DR efter beskyldninger om to tilfælde af manipulation i to TV-indslag.

Anklagen om manipulation kom fra journalist Simon Andersen, tidl. chefredaktør på Nyhedsavisen og nyhedschef på dagbladet B.T. i et nyhedsindslag hos konkurrenten, TV2 Nyhederne.

Jeppe Nybroe var da i Kuwait, efter gennem en uge at at have fulgt de danske soldaters udtrækning fra Irak, og svarede derfor på mail: “Jeg erkender, beklager og er ked af at have begået en fejl.”