Debatmøde om illegal kapitalflugt og udvikling

Forfatter billede

Hvilken betydning har de enorme illegale kapitaludførsler for udviklingen i udviklingslandene? Det diskuterer udviklingsminister Christian Friis Bach og Raymond Baker, Direktør for Global Financial Integrity, på det seminar, som DIIS og udenrigsministeriet inviterer til den 1. oktober.

Ifølge et studie fra den internationale tænketank ’Global Financial Integrity’ mistede udviklingslandene i 2009 903 mia. USD i forbindelse med illegale kapitaludførsler forbundet med transfer misprising, korruption, bestikkelse, returkommission, skatteunddragelse m.v. Konsekvenserne for udviklingslandene er enorme.

Illegale kapitaludførsler fra disse lande skønnes at være omkring 7-10 større end den udviklingsbistand, som landene modtager.

Hør udviklingsministerens og Raymond Bakers syn på sagen og deltag i debatten, hedder det i invitationen til seminaret, som holdes på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Strandgade 71, mandag den 1. oktober 2012 fra kl. 16.45-18.00

Deltagelse i seminaret, der foregår på engelsk, er gratis, men registrering er nødvendig. Brug DIIS’ online tilmelding senest fredag den 28. september 2012 kl. 12.00.