Blandet modtagelse af EU’s udspil om madbenzin

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

EU fremlagde onsdag et udspil, der vil begrænse biodiesel lavet af fødevarer. De fleste humanitære organisationer mener, at udspillet er et fremskridt, men at det er for lidt. Industrien mener dog, at det er for meget.

Det skal være slut med fødevarer i europæiske benzintanke. Det mener EU-kommissionen, der onsdag fremlagde et længe ventet udspil til ændringer i direktivet om vedvarende energi.

Ifølge udspillet må biodiesel fremstillet af fødevarer, den såkaldte første generations biodiesel, højst udgøre 5 procent af den samlede mængde af biodiesel. Samtidigt udfases støtten til 1. generations biodiesel.

Sidst, men ikke mindst, anerkender kommissionen de negative effekter af biodiesel, som organisationer i årevis har påpeget.

Det gælder bio-diesels indflydelse på de stigende fødevarepriser, og ikke mindst den øgede CO2-udledning, der følger, når anden jord skal omdannes til landbrugsjord for at kompensere for den jord, der anvendes til at producere biodiesel.

De fleste humanitære organisationer ser positive elementer i udspillet, men de kræver langt mere handling.

“Det er positivt, at kommissionen anerkender de negative konsekvenser ved biobrændstof baseret på fødevarer. Men vi ønsker en langt mere håndfast tilgang, således at der indsættes nul-grænse for forbrug og produktion af biobrændstoffer der er lavet på mad. Ellers er der ingen garanti mod yderligere jordtyveri og sult som følge af europæiske politikker,” siger Trine Pertou Mach, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.

Det Økologiske Råd har samme tilgang.

”Det er godt at EU-kommissionen nu foreslår en begrænsning på brug af 1. generations biobrændstoffer, lavet på afgrøder, som kunne være brugt til mad eller foder. Men vi opfordrer EU-parlamentet og Ministerrådet til at skærpe denne begrænsning”, udtaler Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Novozymes er derimod slet ikke tilfreds med udspillet.

»Både spørgsmålet om klimaeffekten og påvirkningen på fødevarepriser er blevet blæst voldsomt op. Verdensbanken og IMF har undersøgt effekten på fødevarepriser og har konkluderet, at den er minimal. Dem stoler jeg på,« siger Lars Hansen, direktør for Novozymes i Europa, til Ingeniøren.

Udspillet er nu sendt videre til behandling i Det Europæiske Råd og EU-parlamentet.

Man kan læse EU-Kommissionens udspil på
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-12-1112_en.htm

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-10-12/fns-s-rlige-udsending-eu-udspil-om-madbenzin-langt