Når børn ryster af kulde – vinterhjælp til Syriens ofre

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Der er brug for langt mere vinterhjælp til de syriske flygtninge i Libanon i form af varmt tøj, varmeovne og ordentlige boliger inden vinteren kommer. Men behovet er større end ressourcerne, fremgår det af en pressemeddelelse fra Dansk Flygtningehjælp torsdag.

Kulden er sat ind i de bjergrige egne af Libanon, hvor en stor del af syriske flygtninge har fundet beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp, UNHCR og et par enkelte andre organisationer har fokus på at sikre hjælp til de flygtninge, der skal klare sig igennem en vinter med hård kulde og høj sne.

”Det er meget koldt allerede, nogle af os har ikke tæpper nok og vi mangler elektricitet,” siger 35-årige Yousra, der er flygtet til Libanon fra Homs i Syrien med sin mand og deres to drenge på fem og syv.

Hun lægger hænderne på sin søns kinder: ”Mine børn ryster af kulde hele natten, jeg mærker det på dem,” konstaterer hun bekymret.

Yousra og familien er blandt de nu over 100.000 syriske flygtninge, der er søgt mod nabolandet Libanon.

Lige nu arbejder bl.a. Dansk Flygtningehjælp for at sikre vinterhjælp til flygtningene, der i mange tilfælde bor i bjergegne i det nordlige eller østlige Libanon, hvor vinteren bliver meget kold.

Organisationen sørger for at flygtningene kan få varmt tøj, ekstra varme tæpper og gode madrasser uanset, hvor i Libanon, de er. De flygtninge, der har slået sig ned i områder, hvor kulden er ekstra hård får desuden udleveret varmeovne og fyringsolie.

”Sidste år udleverede vi 160 liter fyringsolie pr. familie. Dengang var antallet af flygtninge langt mindre end nu, og det er ikke realistisk, at vi får ressourcer til at udlevere helt så meget i år,” fortæller Lone Bildsøe Lassen, der leder Flygtningehjælpens indsats i Mellemøsten.

Tag over hovedet

Den danske NGO og de øvrige hjælpeorganisationer har desuden fokus på at vintersikre de boliger, flygtningene bor i. Man har bl.a. udviklet små isolerede såkaldt shelter-bokse, der i øjeblikket er ved at blive sat op i både Wadi Khadi regionen i nord og Bekaa i øst.

”Vi har med boksene skabt en meget billig isoleret en-families bolig, der kan give den nødvendige beskyttelse for kulden – og samtidig give familierne et privatliv. Men indsatsen med at skaffe vinteregnede boliger er relativt bekostelig, derfor er det blandt de ting, vi frygter, vi ikke vil blive i stand til at sikre de mange nye flygtninge,” fortæller Lone Bildsøe Lassen.

Søndag d. 11. november samler Dansk Flygtningehjælp ind til at hjælpe flygtninge i verdens brændpunkter. På tre timer får en indsamler normalt ca. 1.000 kroner i indsamlingsbøssen.

For de penge kan man f.eks sikre vinterhjælp i form af sweatre, hatte, halstørklæder, særligt varme tæpper og madrasser til en familie på fem i Syrien, hedder det

Der er brug for flere indsamlere over hele landet, der melder sig på tlf. 33 73 51 11 eller www.flygtning.dk

Yderligere oplysninger hos:
Iben de Neergaard, Teamkoordinator presse og kommunikation
Tlf. 20 31 66 87 og 33 73 51 80