Regeringen presset fra højre og venstre om u-landshjælpen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Før de afgørende forhandlinger om næste års finanslov presses SRSF-regeringen af både Venstre og Enhedslisten i spørgsmålet om, hvor meget Danmark skal yde i udviklingsbistand i 2013, skriver dagbladet Information fredag.

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) foreslår således, at udviklingsbistanden i 2013 stiger med 366 millioner kroner, så den i alt kommer op på 16,045 milliarder. Dermed vil bistanden til næste år udgøre 0,83 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) eller samme procentandel som i år.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, vil have flere penge på bordet: “Gerne 200 mio. kr., så vi i det mindste kommer op på 0,85 procent af BNI. Det burde være dér, vi lander næste år”, siger han til Information.

I 2011 udgjorde udviklingsbistanden 0,85 procent af BNI, mod 0,91 procent i 2010 og 0,88 i 2009 (i 2000, altså før regeringskiftet året efter, udgjorde u-landsrammen 1,06 procent af BNI).

I 2011 aftalte den dav. VK-regering og Dansk Folkeparti at fastfryse udviklingsbistanden på niveauet i 2010, eller på 15,2 milliarder kr. frem til 2013. Det ville have betydet, at bistanden til næste år ville have udgjort 0,76 procent af BNI.

Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, kræver nu, at regeringen til næste år sparer 824 millioner på u-landsmidlerne.

“Når alle områder i det danske samfund skal kigges efter i sømmene og riget fattes penge…. kan vi ikke bare sige, at der er nogle områder, vi overhovedet ikke vil kigge på… sådan som økonomien ser ud”, siger han til Information.

Også Dansk Folkeparti ønsker – traditionen tro – omfattende u-landsbesparelser, mens de konservative synes villige til at se på en mindre forøgelse.

Ifølge Friis Bach er bundlinjen, at udviklingsbistanden til næste år øges i kroner og øre – samt procentvis i forhold det beløb, VK-regeringen havde budgetteret med.