En ung forfatterinde, der kender det plagede centralasiatiske land på huden bl.a. fra sit ophold som udsendt sprogofficer, modtog i weekenden årets debutantpris i Bella Center for romanen “Den stjålne vej” om tre skæbner i Afghanistan.
Prisen er på 50.000 kr. og Anne-Cathrine Riebnitzsky vandt foran 31 andre indstillede for sin bog, der er udkommet på Politikens Forlag.
“Allerede da jeg var 15 besluttede jeg, at jeg ville være forfatter, og siden har jeg drømt om at få Debutantprisen”, sagde Anne-Cathrine Riebnitzsky i anledning af overrækkelsen.
Mona Madsen, der er formand for debutantprisjuryen (og fritids- og kulturchef i Solrød), begrunder valget i en pressemeddelelse fra Bogforum:
Debutantpris-vinderen vælges af en jury, der består af mig + 3 unge, engagerede læsere med hver sit faglige udgangspunkt: en bibliotekar, en boghandler, en litteraturkonsulent.
Vi har forskellig smag, og nogle gange må vi indgå kompromisser. Det er heller ikke altid, at vi er fuldstændig tilfredse med vinderen – fx syntes vi måske nok sidste år, at Erik Valeurs bog kunne have heddet ”Det femte barn ”…
I år var vi alle fire enige: Vinderen måtte være Anne-Cathrine Riebnitzsky med romanen ”Den stjålne vej”.
Det eneste, vi ikke er helt tilfredse med, er omslaget: Der er lidt for meget amerikansk filmplakat og Drageløber-rip-off over det!
Anne-Cathrine Riebnitzsky blev uddannet på Forfatterskolen – og derefter som russisk-talende sprogofficer. I 2007 blev hun udsendt som officer til Helmand-provinsen for at deltage i opbygningen af det afghanske samfund.
I 2008 vendte hun tilbage som civil rådgiver ansat af Udenrigsministeriet.
Netværk af kvinder
Hun var med til at opbygge et netværk af kvinder, som har alt at tabe, hvis Taleban får magten.
Og med et klart billede af, at det er kvindernes og børnenes fremtid, vi kæmper for, skrev hun i 2010 fagbogen ”Kvindernes krig” – en præstation, som hun blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris for.
Derefter fik hun lyst til at folde sin viden og sit engagement ud i en roman fra Afghanistan.
Nu vil nogle måske vrisse lidt – ”vi HAR læst Hosseini, vi HAR set Armadillo, og hvad rager Afghanistan egentlig os?” Jo, rent bortset fra almen omverdensinteresse, så er Danmark stadig i krig derovre. Og HVORFOR er vi det?
Det spørgsmål stiller måske især danskere, som er tæt på militærfolk – jeg har fx lige nu en datter i Afghanistan. Og jeg føler mig meget klogere efter at have læst bogen.
God roman og forbilledlig folkeoplysning
Men når jeg står her og anbefaler den, og når vi alle fire har valgt den som vinder, er det også fordi det simpelt hen er en god roman – med fængslende og gribende historier – samtidig med at det er forbilledlig folkeoplysning.
I ”Den stjålne vej” følger vi tre personer, hvis skæbner flettes sammen i en stram, smidig og farverig komposition.
Der er den gamle ingeniør Khan, som er med til at bygge en vej mellem Kandahar og Gereshk i Helmand-provinsen. Han bliver kidnappet af Taleban, som vil stoppe arbejdet med vejen – samarbejde med de vantro og deres teknologi er gudsbespotteligt og bør straffes med døden.
Men Khan (som er en romankarakter baseret på en virkelig person) udfordrer de uvidende fangevogtere med sin viden om, hvad islam også kan være…
En anden hovedperson er den 10-årige dreng Javeed, der som forældreløs og fattig let knytter sig til voksne, der viser venlighed, tager sig af ham og giver ham ansvar … fx for at grave vejsidebomber ned.
Den tredje hovedperson er lærerinden Malika, som er vokset op i bedre tider, hvor kvinder kunne få en uddannelse og en karriere.
Hendes mand er en ubegavet hustyran, der oven i købet anskaffer sig en 13-årig medhustru som han bedre kan styre, men Malika er heldigvis ikke så nem at bide skeer med.
”Mange kvinder i Afghanistan overlever på drømmene…” har forfatteren sagt i et interview – og Malika er en overlever, som stadig har sine drømme, og som har styrke til at gøre dem til virkelighed.
Råddenskab, opløsning – og håb
Romanen giver et deprimerende billede af et samfund, der tidligere var højt civiliseret, men som under Talebans mørkemænd er sunket ned til at være et middelalderligt patriarkat, hvor uvidenhed, korruption og misforstået religiøs fanatisme konkurrerer om at demontere ethvert tilløb til fremskridt, frihed og retfærdighed.
Et råddent samfund, et samfund i opløsning og i splid med sig selv. Og så alligevel er der håb!
Det lyder måske som om romanen bare er ”programlitteratur” befolket med pap-skabeloner, der kan udtrykke forfatterens meninger om forskellige sider af det afghanske samfund. Men sådan er det ikke – det er levende, troværdige og nuancerede mennesker, vi møder.
Det er forfatterens store bedrift, at hun får os til at forstå de forskellige karakterer i romanen, selv til en vis grad skurkene! Hun viser os de små lysglimt i mørket og får os til at leve med… – i håbet om at tingene kan blive bedre.
Og at vi i Vesten – bl.a. gennem den indsats, vi gør for at støtte pigers og kvinders skolegang, sørge for lægehjælp o.l. – faktisk er med til at gøre en forskel.
Anne–Cathrine Riebnitzsky har udtalt i et interview, at hun er stolt af sin indsats. Og det har hun god grund til, slutter Mona Madsen
Var ved at opgive
Prisvinderen sagde bl.a. i sin takketale, at hun på et tidspunkt var ved at opgive romanen og egentlig ville brænde manuskriptet.
Men hun tog kontakt til sin redaktør på Politikens Forlag, som talte hende fra det og hjalp hende med at gøre arbejdet færdig.
Debutantprisjuryen i 2012 bestod af:
Bibliotekar Stine Hoffmeyer – Boghandler Marcus Kühlmann Selliken – Litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard – Fritids- og kulturchef Mona Madsen
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/anne-cathrine-riebnitzsky-f-r-anders-lassen-fonden
Tidligere modtagere:
1993: Hans Schmidt Petersen for romanen ”Den lodne bøg” (Gyldendal)
1994: Iben Claces for digtsamlingen ”Tilbage bliver” (Borgen)
1995: Trine Andersen for novellesamlingen ”Hotel Malheureux” (Centrum)
1996: Charlotte Weitze for fortællingerne ”Skifting” (Samleren)
1997: Tore Ørnsbo for digtsamlingen ”Inkubationer” (Samleren)
1998: Jesper Wung-Sung for novellesamlingen ”To Ryk Og En Aflevering” (Samleren)
1999: Christian Jungersen for romanen ”Krat” (Centrum)
2000: Søren Jessen for romanen ”Zambezi” (Borgen)
2001: Lise Rønnebæk for romanen ”I virkeligheden hedder jeg Nielsen” (Aschehoug)
2002: Eddie Thomas Petersen for romanen ”Kys” (Samleren)
2003: Maria Grønlykke for novellesamlingen ”Fisketyven” (Gyldendal)
2004: Kristian Ditlev Jensen for romanen ”Livret” (Gyldendal)
2005: Jonas T. Bengtsson for romanen ”Aminas breve” (People’s Press)
2006: Knud Romer for romanen ”Den som blinker er bange for døden”. (Athene )
2007: Henriette E. Møller for romanen ”Jelne”. Gyldendal.
2008: Janni Olesen for romanen ”Noget du skal vide”. Gyldendal.
2009: Martin Kongstad for novellesamlingen ”Han danser på sin søns grav”. People’s Press
2010: Kaspar Colling Nielsen for novellesamlingen ”Mount København”. Gyldendal
2011: Erik Valeur for romanen ”Det syvende barn”. Politikens Forlag.
Kilde: Bogforum
