Glögg, æbleskiver og risengrød er velkendte ingredienser i en dansk jul. Men hvordan smager julen i Irak eller Rusland?
Julemåneden er lige om hjørnet og hvad kan samle folk, som et veldækket julefrokostbord eller duften fra hjemmebagte brunkager. På Nørrebro skal to arrangementer bringe folk sammen og give dem et indblik i byens kulturelle mangfoldighed gennem bl.a. smag og duft.
Torsdag aften, den 29. November kan man i VerdensKulturCentret blive introduceret til en række traditionelle juleretter, som de bliver serveret i lande som Irak og Rusland.
Der vil også være fremvisning af dans, musik, julelege og konkurrencer fra de forskellige repræsenterede hjemlande.
Ikke langt herfra, på Lyngsies Plads, også på Nørrebro, vil der hver søndag frem til den 31. December være opstillet madboder, hvor besøgende kan smage på specialiteter fra forskellige steder i verden. Det skriver Kulturnaut.
Manden bag arrangementet, Imad Chabab mener, at københavnerne på denne måde, kan komme tættere på hinandens kulturer. Han fortæller – ”Jeg vil med dette marked gøre det sjovt og billigt at se ind i andres madkulturer”.
Juletraditioner i VerdensKulturCentret
Nørre Alle 7, Nørrebro. Torsdag d. 29 november 2012 kl. 19:00-21:00
For mere info: http://kulturogfritid.kk.dk/verdenskulturcentret/aktiviteter/jul-fra-hele-verden
Madmarked på Lyngsies Plads
På hjørnet af Lygten og Frederiksundsvej, Nørrebro. Hver søndag frem til den 31. december 2013, kl. 10-19.
For mere info kontakt Imad Chabab: tlf. 22775572