Fra favela til farveladeby

Den farvelagte favela Santa Marta.Foto:Haas&Hahn
Forfatter billede

En hollandsk kunstnerduo har brugt hele farvepaletten i deres forskønnelse af Rios favelaer. Men hvad nytter kunst i et forhærdet slumkvarter?

Kunstnerduoen Haas&Hahn vil skabe forandring gennem kunst i Rios favelaer. Det skriver Politiken, lørdag.

Smuk slum

De to holllændere, Jeroen Koolhaas og Dre Urhahn har farvelagt favelaens huse og cementunderlag med mønstre og motiver, i forsøget på at skabe en ny oplevelse af stedet for indbyggere og besøgende. Og for at skabe dialog.

Ved at lade favelaerne lyse op i farver vil de nemlig ikke lægge låg på områdets problemer, men sætte fokus på dem og de mennesker som bor i favelaen.

”Måske vil de (folk udefra) sætte mere pris på ham der henter deres skrald eller hende, der passer deres børn. Vi kan ikke løse alle problemer med en spand maling, men vi kan skabe dialog”, siger Dre Urhahn.

Makkerparret mener at forskønnelsen af favelaen skaber en ny respekt og stolthed omkring stedet, for de mennesker som bor der.

”O Morro”

Mediernes fokus på Haas&Hahn’s kunstværker har medført donationer udefra, hvilket er afgørende for søsættelsen af nye projekter.

Kunsterduoens næste projekt, hedder ”O Morro” – eller ”Bjerget”, og går ud på at farvelægge en hel favela med beliggenhed på en skråning uden for Rio. Midt i favelaen vil Haas&Hahn etablere en fabrik der fremstiller maling til de lokales egen vedligeholdelse af kunstværket.

Endnu er penslerne der skal bruges til projektet tørre, da der ikke er rejst penge nok til at påbegynde malerarbejdet. Men de to hollandske kunstnere er ikke i tvivl om den gode ide. På deres hjemmeside skriver de: ”This project could turn the community into one of the greatest community driven artworks of our time.”

For mere info om Haas&Hahns kunstprojekter: http://www.favelapainting.com/haas-hahn