Afrika-kender: Indsamlings-TV fastholder Afrika i offerrolle

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Fattige afrikanere vågner op med udsigten til mad i noget tid, medicin til syge og uddannelse til børnene, men store indsamlingsshows, som dét fredag aften på DR 1, forhindrer kontinentet i at komme ud af fattigdommen”.

Det sagde Afrika-kenderen, professor Holger Bernt Hansen, i radioprogrammet P1 Morgen lørdag få timer efter, at showet havde indbragt 76 millioner kr. til 12 projekter i Afrika som led i årets Danmarks Indsamling.

Her kunne enkeltpersoner og virksomheder donere penge til Afrika, mens musikere og værter underholdte, skriver DR online.

“Showet blokerer for private udenlandske investeringer, som kunne være mere virksomme end bistand og nødhjælp på længere sigt”, anfører Holger Bernt Hansen, som har været aktiv i dansk u-landsvirke i mangfoldige år, herunder som formand for U-landsstyrelsen 1996-2007.

Flere afrikanere med penge

Showet tegner nemlig et billede af Afrika, som et fattigt, sultent og underuddannet sted, der skal hjælpes.

“Billedet skal vække skyldfølelse og gavmildhed hos seerne”, gør Holger Bernt Hansen gældende, men det enorme kontinent rummer også områder, hvor økonomien buldrer frem, og storbyerne skaber en middelklasse med penge mellem hænderne.

“Showet sætter aktiviteter i gang med nødhjælp, men det fastholder også den gammeldags holdning, at afrikanerne er nogle, der skal hjælpes af os”, siger den nu 78-årige professor emeritus, cand.theol. og dr.phil.

Skader Afrika på lang sigt

Læs videre og hør indslaget i P1 Morgen med Holger Bernt på
http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2013/02/09/114144.htm

Se også mere om ham i telegrammet på
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/m-rkedage/holger-bernt-blir-75