Kvindelig instruktør bag Saudi Arabiens første spillefilm

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For første gang kan publikum nu gå i biografen og se en saudisk spillefilm. Bag filmen står den kvindelige filmmager Haifaa Al-Mansour.

Fra i onsdags har man kunne købe billetter til visninger af filmen ”Wadjda” i franske biografer. Det skriver FRANCE 24 online.

Filmen er den allerførste af sin slags fra kongeriget, Saudi Arabien og den modtog i 2012 den anerkendte International Critics Prize ved filmfestivalen i Venedig.

Imod alle odds

Med ”Wadjda” har Haifaa Al-Mansour præsteret at overvinde forhindringer udover det sædvanlige i et land, hvor kvinders frie bevægelighed er yderst begrænset og tolerancetærsklen for kunst og kultur er lav. I Saudi Arabien findes eksempelvis kun ganske få biografer.

Drømmen om en grøn cykel

“Wadjda” fortæller historien om en ti-årig pige som deltager i en koransk sangkonkurrene i håb om at vinde penge til at kunne købe en cykel for. Men drømmen om den grønne cykel, udfordrer saudiske normer, for her er det ikke velset for en pige at køre rundt i byen på cykel.

[video:http://youtu.be/L88YCw0bCyk]

Filmen er blevet til under forhold, som overskrider hvad langt de fleste filminstruktører er vant til. I områder hvor kvinder ikke må ses sammen med mænd, måtte Haifaa Al-Mansour instruere de medvirkende fra en bil via en walkie-talkie.

At gøre en forskel

“Wadjda” har modtaget international ros og anerkendelse, bl.a. også ved visningen på den saudiske, Dubai Film Festival. Stadig har den ikke været vist for den brede befolkning i Saudi Arabien, og det er særligt dem, som Haifaa Al-Mansour håber filmen vil kunne gøre en forskel for:

“It’s the story of a little girl who has a dream and empowers herself. If a Saudi father sees the film and decides to give something, even something little, to his daughter, for me that will be huge.”, siger hun til FRANCE 24.

I de kommende måneder vil ”Wadjda” blive vist i engelske og amerikanske biografer. Efter planen vil den også blive vist på saudisk TV, samt udkomme på DVD i Saudi Arabien.