Knapt 76 mio. kr. til Danmarks Indsamlingen – dårligste i fem år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danskerne skillingede næsten 76 millioner sammen til Afrika i årets Danmarks Indsamling, som bliver fordelt på 12 projekter i 11 lande – men i lyset af nye krav fra Christian Friis Bach er der kritik af, at kun 12 af landets NGOer får del i pengene.

Beløbet blev helt nøjagtigt opgjort til 75.957.132 millioner kr., da det store helaftens TV-show på DR 1 sluttede natten til lørdag. Dette resultat er det dårligste de seneste fem år.

Tallet kan dog stige en smule, idet alt endnu ikke var talt helt op, da værterne, Louise Wolff og Nikolaj Koppel, takkede af under Rwandas centralafrikanske stjernehimmel, skriver DR online og Danmarks Indsamlingen på sit website lørdag..

Som noget nyt dystede fire landsdele om at samle flest penge sammen. Det var Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Østdanmark.
Undervejs indtog landsdelene førerpladsen på skift.

Nordjylland endte med at samle flest penge sammen svarende til 14,41 kroner pr. indbygger.

Stigende kurve knækket

Årets indsamling lå hverken i bund eller top i forhold til de tidligere seks indsamlinger.

Men uanset hvad, er resultatet det dårligste siden 2008, da der indkom 65,1 millioner – mod 55,1 mio. kr. i 2007

I 2009 lykkedes det at samle 80,4 millioner kroner ind og Danmarks Indsamlingen slog rekord i 2010, da det totale beløb endte på 132 millioner.

Indsamlingen var dog særlig det år, da den foregik kort efter jordskælvet i Haiti og derfor ikke kun støttede Afrika, men også jordskælvsofrene i Caribien.

I 2011 og 2012 har indsamlingerne ligget svagt stigende på henholdsvis 85,6 og 87 millioner kroner.

Resultatet i 2013 er således 10 – 11 millioner ringere end i fjor og knækker den stigende kurve ret så markant.

I alle årene er pengene gået til diverse formål i Afrika – børn, kvinder og familier.

Kun 12 med ved bordet

12 danske organisationer med virke i Afrika nyder godt af midlerne fra Danmarks Indsamling. Det er

ADRA Danmark, BØRNEfonden, CARE Danmark, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, IBIS, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne og UNICEF Danmark.

De senere år har det skabt misnøje hos flere af de u-landsorganisationer, som ikke er med på listen – med generalsekretær Jann Sjursen fra katolske Caritas Danmark i spidsen.

Han har tidligere kritiseret Danmarks Radios kriterier for udvælgelsen hårdt overfor U-landsnyt.dk – se bl.a. telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/23-01-11/caritas-er-det-nu-ogs-hele-danmarks-indsamling-der

Og var ude med riven igen i år.

Rammer ekstra hårdt efter Friis Bach-krav

Jann Sjursen mener, at mange NGOers udelukkelse fra at sidde med ved bordet, når pengene skal fordeles, er en ekstra stor udfordring nu.

Det skyldes, at udviklingsminister Christian Friis Bach (R) nu hæver bommen for, hvor mange midler en NGO minimum selv skal stille med til at finansiere sine projekter.

I hvert fald, hvis NGOen vil ind i varmen hos Danida og opnå attraktiv status som rammeorganisation, der bl.a. sikrer midler flere år frem – og dem skal der samtidig være mange flere af (rammeorganisationer, altså).

Det drejer sig om kravet om såkaldt egenfinansiering, som fra 2013 bliver hævet fra ti procent til det dobbelte – 20 pct.

Sjursen gør i det lys gældende, at Danmarks Indsamling har “utrolig stor betydning både økonomisk og eksponeringsmæssigt for de indsamlende organisationer”.

Det påvirker især de mindre u-landsorganisationers vilkår, når de ikke er med, anfører den 49-årige tidl. minister og partiformand. Dem er der samlet set flere hundrede af.

Pind, Tørnæs og Friis Bach

Rent politisk vurderer kilder i og udenfor Danida overfor U-landsnyt.dk, at der “ville have lydt et ramaskrig, hvis (tidl. udviklingsminister Søren) Pind havde gjort noget sådant”.

Netop Søren Pinds forgænger og partifælle som minister, Ulla Tørnæs, øgede i 2006 NGOernes egenbetaling til deres projektvirke, så beløbet kom op på ti procent.

Det affødte voldsomme protester fra det danske u-landsmiljøs talrige organisationer – se et debatindlæg fra den tid på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-10-07/vagn-berthelsen-lav-kravet-om-egenfinansiering-om

Nu går en radikal minister endnu videre og hæver kravet til det dobbelte samt strammer kravene til NGOerne generelt.

BAGGRUND

Administrative retningslinjer for danske organisationer med rammeaftale med Udenrigsministeriet (december 2012)

* Rammeorganisationen skal bidrage med en egenfinansiering på minimum 20 pct. af det samlede danske offentlige tilskud til den pågældende rammeorganisations program- og projektaktiviteter under rammebevillingen.

* Egenfinansieringskravet skal med virkning fra 2013 opfyldes indenfor en treårs periode både for organisationer, der tidligere har haft rammeaftaler, hvor egenfinansieringskravet var på 10 pct., og for organisationer, der indgår en rammeaftale for første gang.

* Mindst en fjerdedel af egenfinansieringen skal udgøres af bidrag fra kontante midler rejst i Danmark og anvendes inden for rammebevillingens program- og projektaktiviteter. Den resterende egenfinansiering kan bestå af flere elementer:

* Samfinansiering (fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere) af aktiviteter, der ligger inden for Civilsamfundsstrategiens rammer, f.eks. ved kapacitetsudvikling, faglig støtte eller deltagelse i styregruppe.

* Hvor der er tale om samfinansiering af et fælles program hos en partner i Syd, vil finansiering fra andre også donorer kunne medregnes.

* Midler rejst i Danmark udover fjerdedelen:
Der kan medregnes private midler rejst i Danmark (eksempelvis støttebidrag eller medlemskontingenter) kanaliseret direkte til samarbejdspartnere i Syd til støtte for disses langsigtede udviklingsarbejde og/eller til internationale netværk, der arbejder inden for Civilsamfundsstrategiens rammer. Indsamlede midler, som anvendes til humanitære aktiviteter eller andre formål (f.eks. strejkefonde), kan ikke medregnes.

* Andre bidrag (fra f.eks. EU/ECHO) til langsigtede indsatser i skrøbelige stater/situationer inden for Civilsamfundsstrategiens rammer vil også kunne medregnes i opgørelsen af samfinansiering, men ikke akut nødhjælp. Med akut nødhjælp forstås i denne forbindelse de første 18 måneders indsats.

* Organisationerne vil kunne anvende midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU-samfinansiering. Her gælder det, at aktiviteterne skal relatere sig til ramme-aktiviteternes formål og dermed Civilsamfundsstrategien.
Hvor midler fra rammen er anvendt til EU-samfinansiering, skal det oplyses til Udenrigsministeriet i den årlige afrapportering.

* Rammeorganisationens udviklingsvirksomhed finansieret over rammen, herunder valg af samarbejdslande, -partnere, målgrupper, specifikke indsatsområder og aktivitetstyper, skal med udgangspunkt i Civilsamfundsstrategien til enhver tid bidrage til opfyldelsen af danske udviklingspolitiske målsætninger.
Jævnfør Danmarks strategi for udviklingssamarbejde, ”Retten til et bedre liv”, og regeringens udviklingspolitiske prioriteter samt følge de ”Generelle principper for støtte til udviklingsaktiviteter gennem danske civilsamfundsorganisationer”.
Herudover kan der være tale om særlige retningslinjer og strategier som følge af konkrete justeringer af den danske udviklingspolitik.

Kilde: Udenrigsministeriet /Danida