Hør og lær om javansk gamelan

Forfatter billede

Lær mere om vestlig indflydelse på centraljavansk gamelan, når Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans inviterer til foredrag om denne særlige traditionelle indonesiske orkestertype.

Det er noget så ekstraordinært som centraljavansk gamelan, udvikling af tilgangsmetoder og vestlig indflydelse af centraljavansk gamelan, der er emnet for et foredrag arrangeret af Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans.

Stephanie Siahaan, der netop har afsluttet sit hovedfag i musikvidenskab ved Københavns Universitet, vil med udgangspunkt i sit speciale, tale om aspekter som “rasa” (følelse) og identitet i forhold til udviklingen af tilgangsmetoder og mødet med javansk gamelan.

Gamelan har i flere årtier været en del af Javas historie, kultur og det javanske samfund. Samtidig har udefrakommende aspekter haft stor indflydelse på udviklingen af den javanske gamelan.

Se indslag, hvor musikprofessor Andrew Weintraub introducerer gamelan.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=WvrhGgHtHEg]

Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans
Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans (DSTMD) er nationalkomité for International Council for Traditionel Music.

Selskabet blev dannet i 1981 i København af en gruppe musik- og danseinteresserede. Det har til formål at udbrede kendskabet til traditionel musik og dans fra alle lande og kulturer, samt at samle forskere og andre med interesse for disse emner til diskussion og udveksling af faglig art.

Selskabet fungerer desuden som dansk nationalkomité for International Council for Traditional Music (ICTM), som er en NGO under UNESCO.

Tid & sted
Foredraget med Stephanie Siahaan er arrangeret af Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans og finder sted tirsdag d. 12. marts 2013 kl. 19:30 i Dansk Folkemindesamling, Christians Brygge 3, st. tv. 1219 København K