Humanitær opfejning i Mali

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Befolkningen i Mali lider stadig under konsekvenserne af konflikten i det vestafrikanske Sahel-land og har akut behov for mad og anden humanitær bistand, siger WFP’s eksekutivdirektør, Ertharin Cousin, som netop er tilbage fra en fem-dages tur til Mali og Burkina Faso (13.-17.marts).

”Krisen er ikke ovre. Sikkerheden er ustabil i mange dele af det nordlige Mali, hvorfor mange ikke kan tage hjem. Vi er nødt til at fortsætte vor støtte, således at børnene fortsat kan få fødevareassistance, siger Ertharin Cousin, efter at hun søndag mødte fordrevne i Mopti, en by i det centrale Mali.

Mopti betragtes som porten til den nordlige del af landet og det er herfra sender WFP fødevarer via landevejen og flodbåd til Timbuktu og videre nordpå, skriver det nordiske kontor for FNs Fødevareprogram (WFP) i en pressemeddelelse mandag..

Dele af Mali er for nylig blevet mere tilgængelige efter at fransk-anførte styrker drev islamiske militser væk.

Derfor er WFP begyndt at sende fødevarer til det enorme ørkenlands nordlige del, som ved konfliktens begyndelse for et år siden var afskåret fra humanitær bistand.

Mange områder stadig uden for rækkevidde.

FN opgiver, at der er over 270.000 fordrevne i selve Mali, mens over 170.000 er flygtet til nabolandene Burkina Faso, Mauretanien og Nigeria. Sammen med sine partnere yder WFP fødevarehjælp i alle fire lande.

Det internationale samfund må intensivere sine bestræbelser på at hjælpe udsatte og fordrevne i Mali, anfører Ertharin Cousin.

Hun tilføjer, at fortsat støtte er nødvendig for de lokalsamfund, der stadig er påvirkede af sidste års krise som følge af tørken i Sahel regionen i Afrika – den tredje største tørke i syv år.

“Sahel står over for en dobbelt trussel: Ustabilitet forårsaget af en konflikt, der har sendt flygtninge over grænserne, og kronisk sult forårsaget af tilbagevendende tørke og dårlig høst. Det internationale samfund hjalp sidste år med at afværge en krise i Sahel, men vores arbejde er ikke slut,” siger Cousin.

Ertharin Cousin besøgte en flygtningelejr i landsbyen Mentao i Burkina Faso, et land, som huser over 47.000 flygtninge fra Mali, hvoraf flere end 5.000 er ankommet siden begyndelsen af ​​i år.

I Niger yder WFP fødevareassistance til omkring 50.000 flygtninge og i Mauretanien får omkring 74.000 flygtninge hjælp.

Ikke “hvis”, men “når”

I Burkina Faso besøgte Ertharin Cousin et lokalt ernæringscenter, et skolemadsprogram og et jordbrugsprojekt – alle støttet af WFP, dets donorer og partnere.

Disse aktiviteter var med til at begrænse konsekvenserne af sidste års tørke, og på længere sigt styrke lokalsamfundenes modstandskraft, hedder det.

“Det er ikke et spørgsmål om ’hvis’ men ’når’ der kommer en tørke. Hvis vi fortsætter med at følge op på de programmer, som vi startede sidste år, kan vi virkelig opbygge modstandsdygtighed i Sahel,” fortæller Ertharin Cousin.

Hun henviser til programmer, der hjælper landmændene til at forbedre deres udbytte og bringe deres produkter til markederne samt projekter, der skaber aktiver i lokalsamfundene, såsom vandingsanlæg, og styrker den lokale økonomi.

WFP har i år planer om at nå ud til mere end en million mennesker i Mali, og yderligere en million i Burkina Faso med flere programmer. De består af bistand til fordrevne, skolemad, træning, kontanter og værdibeviser, der hjælper folk til at købe lokalt producerede fødevarer og ernæring til mødre og småbørn.

I 2013 har WFP planer om at yde fødevarehjælp til 5,5 millioner i otte lande, der er ramt af konflikten i Mali og tørken i fjor.

Det er Burkina Faso, Cameroun, Gambia, Mali, Mauretanien, Niger, Senegal og Tchad med et samlet budget på 3,5 milliarder kr.

Yderligere oplysninger hos:
Direktør Anne Poulsen, WFP/København,
Tlf. 40 50 39 93 og e-mail: [email protected]