Af Ertharin Cousin og Anthony Lake
I alt for mange måneder har syriske børn og deres familier – hvis de overlevede natten – vågnet op til gentagne bombardementer, beskydninger og frygt.
Og hver dag har en af de største humanitære indsatser i FN’s historie ydet livsvigtig hjælp til millioner af mennesker – i Syrien og i nabolandene.
Men behovene vokser dagligt uden nogen umiddelbar løsning på konflikten i sigte.
Mens krisen går ind i sit tredje år – med kun en femtedel af de nødvendige bevillinger for at kunne dække alle behov – plads går, er den forfærdende sandhed, at lige som hver udmattende dag vil blive efterfulgt af en lige så udmattende nat, ligeså vil flere mennesker komme til at lide.
Antallet af flygtninge i nabolandene kan stige til tre millioner, hvis kampene fortsætter med at eskalere.
Med sammenbruddet af infrastruktur mister børn adgang til rent vand og sanitet, og de står over for stigende risiko for sygdomme som tyfus og diarré.
Hundredtusindvis af børn på tværs af regionen går ikke længere i skole. Utallige børn er traumatiserede af de rædsler, de har været vidner til under bombardementer og beskydninger.
Mad til millioner
FN-organisationer og vore partnere gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem, der står overfor frygt, sult, sygdom og lidelse.
FN’s Fødevareprogram (WFP) giver mad til 1,7 millioner mennesker hver måned i Syrien og optrapper til flere end to millioner. UNICEF hjælper 32.000 børn i Syrien med at bearbejde deres traumer, har vaccineret 1,3 millioner mod mæslinger og optrapper til at vaccinere 3 millioner børn.
Vi når ikke blot områder, der kontrolleres af regeringen, men yder også bistand i områder kontrolleret af oppositionen. Men der er brug for adgang til flere områder.
Næsten halvdelen af de områder, hvor WFP leverer mad, er kontrolleret af oppositionen. Omkring 400.000 af de børn, som er vaccineret mod mæslinger af UNICEF og vore partnere, befinder sig i områder kontrolleret af oppositionen.
Nabolandene Jordan, Tyrkiet, Irak og Libanon bærer den største byrde i regionen ved at give over en million syrere på flugt et fristed – på trods den ekstra økonomiske byrde og følgende større pres på lokalsamfundene.
Denne fælles humanitære indsats er baseret på det centrale princip, at uskyldige ofre for konflikten skal hjælpes, uanset hvem de er og hvor de er. Som ICRC, det internationale Røde Kors, har sagt: der ikke findes “gode” eller “dårlige” civile i Syrien.
Én ting er sikkert, børn er ikke ansvarlige for volden, selv om de ofte er dens de første ofre.
Vi må nå ud til endnu flere
UNICEF, WFP og vore partnere er forpligtede til at nå ud til endnu flere syriske civile, i takt med at konflikten breder sig og forværres – men vi står overfor enorme udfordringer.
Støtten fra donorer er stadig mere afgørende for vores evne til at hjælpe både dem udenfor og i Syrien. Prisen har aldrig været højere. Vi risikerer at tabe en hel generation af syriske børn og deres familier i murbrokkerne.
For befolkningen i Syrien og for alle, der deler vore humanitære værdier, må et sådant scenario ikke blive en realitet. Vi er nødt til at hjælpe flere syrere til en bedre fremtid.
(slut)
Ertharin Cousin er eksekutivdirektør for FN’s Fødevareprogram (WFP) og Anthony Lake er eksekutivdirektør for UNICEF
Denne kronik blev oprindeligt offentliggjort i Toronto Star 25. marts 2013.
Den er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk
