Tidl. ansat i sushi-industrien: Tunen snart en saga blot

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

I supermarkederne herhjemme er den næsten udryddede ål nu taget af hylderne, men tun på dåse tilbydes rask væk som rabat-vare, selv om “havets ulve” er udsat for så omfattende rovfiskeri, at tunen menes gå sin snarlige undergang i møde.

På fiskemarkederne i Tokyo er de kendt som ‘flydende guldminer’. Her kan en enkelt tunfisk indbringe mere end 100.000 kroner. Men sushiens enorme popularitet verden over har ført tunfiskebestanden på grænsen til udryddelse.

I de sidste 40 år er bestanden af tun i den vestlige del af Atlanten faldet med over 82 procent, mens andre tunfiskearter næsten allerede er udryddet, f.eks i Det Indiske Ocean, hvor japanske fartøjer fisker alt op.

Derfor er jagten nu gået ind på bestanden i Middelhavet.

Men den tidligere ansatte i sushi-industrien, Roberto Mielgo, bruger nu al sin viden og kendskab til branchen for at redde tunen fra udryddelse.

Det fortæller han om i en grum spansk dokumentar, der indledes fra verdens største fiskermarked i Japans hovedstad, hvor man ser en sprællende tunfisk blive parteret med kædesav.

Dokumentaren genudsendes på DR tirsdag kl. 13.05 til 14.00.

Man kan frem til 25. april 2013 se dokumentaren på www.dr.dk på
http://www.dr.dk/tv/se/prisen-for-din-sushi/prisen-for-din-sushi