Interreligiøs dialog kan være nøgle til Syriens fremtid

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Camilla Wass

Dialogen mellem religionerne mangler fuldstændigt i Syrien, og det er med til at skabe en masse myter og misforståelser. Det fortæller tre unge syriske kvinder, som var i Danmark for nylig.

De deltog i Danmissions seminar ’Leaders for Interreligious Understanding’ i København.

Lange, flagrende rødblonde lokker. Kort, fransk inspireret frisure. Opsat hår i en stram hestehale. Tre unge kvinder. Tre historier om og fra Syrien i dag.

En visuel kunstner, der har muslimsk baggrund og stadig bor i Damaskus. En alawit fra kystbyen Latakia, der kalder sig selv ikke-troende.

En græsk-katolsk kvinde fra Damaskus, der har forladt Syrien og er flyttet til Barcelona efter trusler mod hendes familie.

Vi kalder dem alle tre Lina – for de frygter for deres sikkerhed.

”Det er sørgeligt, at vi er så langt væk fra vores hjemland og stadig er så bange, at vi ikke kan stå frem med navn,” siger Lina med hestehalen.

Skamfuldt at fortælle om sin religion

Langt væk er de. Vi er til seminar hos Danmission i hjertet af København, og rundt omkring os defilerer folk op til frokostbuffeten.

To imamer med langt skæg og abaya, en ortodoks kristen, ældre herre med sort skæg, sort kjortel og et kors hængende i en tung sølvkæde om halsen, en ung fyr med en kæmpe rastafari hat og en gruppe mænd og kvinder i jeans.

Alle er de samlet i København til tre dages seminar, som henter 40 deltagere fra Danmark, Libanon, Egypten og Syrien, og der er både religiøse og ikke-religiøse folk med.

Formålet er at uddanne fremtidens ledere for interreligiøs forståelse og at skabe debat om fremtidens Mellemøsten, hvor religionen kan spille en positiv rolle. Det er der god brug for – bl.a. i et land som Syrien, der lige nu er plaget af en blodig borgerkrig, hvor religiøse grupperinger spiles ud mod hinanden.

”Syrien har i mange år været en nationalistisk stat, hvor det har været forbundet med noget skamfuldt at fortælle om sin religiøse baggrund. Man hører aldrig folk sige: ”Jeg er syrisk kristen” – de siger blot: ”jeg er syrer,” forklarer Lina med den korthårede frisure.

Lina med det lange, rødblonde hår stemmer i.

”Men det betyder også, at de religiøse grupperinger i Syrien intet ved om hinanden, og det har bidraget til både myter og misinformation. Derfor er denne workshop rigtig vigtig for os syrere. Lige nu er den interreligiøse dialog helt fraværende i Syrien. Jeg tænker: Hvorfor sætter vi os ikke sammen og hører om hinandens religion?” spørger hun.

Og det er netop, hvad de tre unge syriske kvinder har gjort på Danmissions seminar.

”Vi har siddet sammen med sheiker og imamer og diskuteret alverdens spørgsmål. Jeg kunne mærke, at en af imamerne kiggede på mig med et blik, der sagde: ’Hun ser ud til at være en god pige, hvordan kan hun dog være ikke-troende?’ griner Lina med hestehalen.

Ven med salafister

Lina med hestehalen fortæller, at hun er alawit fra den syriske kystby Latakia, ’men aldrig kunne drømme om’ at definere sig selv som religiøs i denne tid.

Alligevel fangede seminaret hos Danmission hendes interesse med det samme.

”Som ikke-troende er det vigtigt for mig at mærke dynamikken i den interreligiøse dialog. Jeg vil gerne være med til at definere den nye form for medborgerskab, vi drømmer om i et fremtidigt Syrien”, siger hun og ægger til:

“Her spiller religiøse ledere en stor rolle, for de har adgang til et kæmpestort publikum og kan være med til at uddanne folk i at forstå principperne bag en civil stat, hvor alle har lige rettigheder”.

I Latakia har hun været primus motor i at skabe en tværreligiøs gruppe, der arbejder med konfliktmægling i lokalsamfundet.

”Jeg har gennem mit arbejde med konfliktmægling fået flere venner fra det salafistiske miljø. For mig handler det om at tage udgangspunkt i de værdier, vi alle er enige om. Og om at definere, om moral er et religiøst eller et menneskeligt spørgsmål”, beretter hun.

F.eks. spørger jeg min salafistiske ven: Synes du at man kan være ikke-troende og ærlig? Når han svarer ja, spørger jeg ham: Er ærlighed i overensstemmelse med islam? Og så er vores diskussion i gang”.

“Vi taler ikke om det religiøse, men om andre værdimæssige og etiske temaer, der optager os. Det er ikke kun op til salafisterne at forstå os, det skal også gå den anden vej rundt,” pointerer Lina.

Brandtrussel mod forældres apotek

Læs videre på
http://www.detarabiskeinitiativ.dk/dai.nsf/Doc/interreligioesdiaglog?OpenDocument

Camilla Wass er journalist og redaktør

Kilde: Seneste udgave fredag af Nyhedsbrevet for Det Arabiske Initiativ