Nepal: Fra en klump jord til en (forhåbentlig) bedre fremtid

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Med penge fra fonde herhjemme har en dansk NGO etableret grønne skoler i Nepal, som skal skabe et bedre fundament for miljøet og sikre mere optimal skolegang for 1.600 børn.

Af Simon Danneskiold-Samsøe

Man tager noget jord og en lille smule cement. Så kommer man det ned i en mekanisk presse. Et tryk på pressen, og så har man en bæredygtig og miljøvenlig byggesten.

Den proces er nu blevet til 12 grønne skoler for Nepals yngste skoleelever. Metoden kaldes CEB, og er både billig, enkel og miljøvenlig.

I samarbejde med lokale frivillige har Mellemfolkeligt Samvirke (MS) skabt rammerne for, at skoleelever mellem fem og 16 år nu kan modtage undervisning i trygge og bæredygtige rammer.

Etableringen af skolerne er blevet til i samarbejde mellem MS, lokale partnere, det nepalesiske undervisningsministerium og ikke mindst Erik Thunes Legat, som har støttet projektet med over en halv million kroner.

Asta og Jul P. Justesens Fond og flere mindre donorer har også bidraget.

De grønne skoler er børnevenlige, fordi de sikrer et godt indeklima og derved forbedrer børnenes indlæringsevne. Samtidigt er de jordskælvssikrede, billige og klimavenlige, da byggemetoden er lavteknologisk og bruger lokale materialer og lokal arbejdskraft.

Byggemetoden har den fordel, at skolerne er varmere om vinteren og koldere om sommeren. Det betyder bedre indeklima, og gør det muligt at gennemføre flere undervisningsdage.

Samles om fælles projekt

Tidligere blev skoler i Himalaya-landet ofte bygget af brændte mursten og blik, som er et dårligt valg i et klima, hvor temperaturen let når op på 42 grader om sommeren og minusgrader om vinteren.

I Nepal aflyses undervisningen ofte, fordi der simpelt hen er for varmt eller for koldt til at børnene kan befinde sig i lokalet. Derfor var der brug for at tænke nyt og innovativt i forhold til skolebyggeri.

Byggeriet af de grønne skoler bidrager til at samle de små landsbyer om et fælles projekt.

Mellemfolkeligt Samvirke har arbejdet tæt sammen med de lokale samfund om at bygge skolerne. Lokale håndværkere er blevet uddannet i den bæredygtige byggeteknik, og forældre og andre lokale har bidraget med frivilligt arbejde for at få skolerne op at stå.

Det er med til at sikre, at lokalsamfundene føler sig ansvarlige for skolen og foreløbige resultater viser, at de nye bygninger får flere til at sende deres børn i skole. Og det kommer alle til gode.

Den undervisning, børnene får, gør dem i stand til at udvikle lokalsamfundene på lang sigt, så de selv kan skabe en bedre fremtid for deres egne børn, når den tid kommer.

Simon Danneskiold-Samsøe er kommunikationsmedarbejder for Mellemfolkeligt Samvirke.