Traditionen tro lokkede arbejdernes kampdag hundredetusinder af cubanere ud i gaderne. En af de største begivenheder i Havana blev viet til at hylde Venezuelas afdøde præsident, Hugo Chavez, der blev betegnet som den bedste ven, det cubanske folk har haft.
Fungerende præsident i Cuba, den 81-årige Raúl Castro, gik i spidsen for et optog på flere hundrede tusinde mennesker onsdag morgen i anledningen af 1. maj, skriver El Nuevo Herald (Miami-baseret)
Samlingen på Revolutionspladsen i Havana viede dagen til en hyldest af Venezuelas afdøde præsident, Hugo Chavez og for en fremskridende og bæredygtig socialisme.
– Hugo Chavez var den bedste ven, det cubanske folk har haft, sagde Salvador Valdés, medlem af det cubanske kommunistpartis politbureau, som var dagens eneste taler.
Han tilføjede:
– Vi udtrykker vores dybeste hengivenhed og beundring for denne gigant.
Til den ny præsident i Venezuela, Nicolás Maduro, sagde Salvador Valdés:
– Vi sender vores solidaritet og beslutsomme ønske om sammen at følge vejen mod den sande integration af vore folk.
Mere end 2000 ledende folk fra udenlandske fagforeninger deltog i demonstrationen.
Her en video fra Havana (på spansk):