Det kan gøre mere skade end gavn, når Vesten vil fremme seksuelle minoriteters rettigheder i Afrika. Det er en af konklusionerne i den første samlede undersøgelse af emnet. Undersøgelsen er udført af Institut for Menneskerettigheder.
Tirsdag præsenterede Institut for Menneskerettigheder den første samlede undersøgelse af forholdene for LGBTI (Lesbian, Gay, Bi-sexual, Transgender and Intersex) personer i Afrika.
Rapporten ’Getting to rights’ er et review af den publicerede forskning på området, men baserer sig samtidig på cirka 50 interviews og fokusgruppemøder fra tre feltstudier i henholdsvis Burkina Faso, Kenya og Sydafrika med LGBTI-organisationer, aktivister, HIV/AIDS-organisationer, FN-organisationer, NGO’er, akademikere, diplomater, jurister og dommere.
Undersøgelsen finder, at Afrikanske LGBTI aktivister, og dem der støtter dem, står over for en række dilemmaer i kampen for at sikre LGBTI-personers menneskerettigheder:
* Den øgede synlighed, som er et produkt af større aktivisme, medfører også nye faremomenter. Der kan være tale om øget vold og nye undertrykkende love rettet mod LGBTI’ere eller gamle love, der ellers ikke har været anvendt i årevis, der pludselig støves af og bruges mod LGBTI’ere.
* Hvis der insisteres på, at afrikanske politikere skal støtte LGBTI klart og tydeligt, risikerer vi i stedet at skubbe dem mod mere ekstreme holdninger, da LGBTI ikke er en indenrigspolitisk vindersag. Nogle gange kan en mere stille tilgang skaffe bedre resultater.
* Vestlig fokus på – eller mere synlig vestlig støtte til – LGBTI-organisationer kan føde ind i en neo-kolonial kontekst. Vi risikerer, at modstanderne heraf får alt for let ved at kassere LGBTI som en vestlig opfindelse, som noget u-afrikansk. Dette er et meget belejligt og hyppigt brugt argument.
* Til tider bærer den vestlige retorik præg af skåltaler uden en egentlig strategi bag ordene. Og det risikerer at gøre situationen værre for LGBTI’erne. Den amerikanske sexualdebat er allerede blevet eksporteret til Afrika, men den afrikanske kontekst er helt anderledes. Uvidenheden er enorm, og der er masser af andre problemer, der har et større omfang end krænkelser af LGBTI folks rettigheder.På det seneste er der dog tegn på mere sammenhængende strategier fra vestlig side, såsom EU Ministerrådets nye retningslinjer.
* Selv om vi ofte hører om statslig undertrykkelse (homo-lovforslag i Uganda, fx eller love fra kolonitiden), så er et ligeså stort problem faktisk den sociale forfølgelse og stigmatisering. Derfor kan vi ikke kun kritisere regeringer eller udelukkende arbejde med dem, hvis situationen skal forbedres. Så bliver det igen for let at kassere LGBTI som et vestligt fænomen.
* En del afrikanske beslutningstagere hævder, med en hvis ret, at der er større problemer end LGBTI’s rettigheder. Og frygter, berettiget, at fokus kan skade andre nødvendige tiltag. Undersøgelsen finder eksempler på, at HIV/AIDS sundhedscentre risikerer at blive angrebet, hvis de associeres for åbenlyst med LGBTI. Det er derfor et reelt dilemma, hvordan man fører en politik, der sikrer LGBTI-rettigheder uden at det skader andre essentielle indsatser unødigt.
Anbefalinger:
* Der opfordres der til, at vi støtter LGBTI organisationer med at udvikle klare strategier, herunder at bygge alliancer med menneskerettighedsorganisationer, kvindenetværk osv., samt at udbygge forbindelser og dialog med f.eks. moderate politikere, kirkerepræsentanter. Samtidigt kan vi lægge vægt på at modarbejde de værste krænkelser såsom fysisk vold. Vi kan hjælpe dem med teknisk og juridisk bistand til fx at føre retssager.
* Det er kun LGBTI-ngo’erne selv, der kan vurdere, hvornår tiden er inde til at tage en mere offentlig profil med de risici det indebærer.
* Fra vestlig side bør vi gøre det nemmere for politikere at indtage moderate standpunkter, der understreger bl.a. adskillelse af kirke og stat, og differentierer mellem synd og forbrydelse. Det vil være langt mere gavnligt end udelukkende offentlig kritik af landes interne forhold.
Læs eller download rapporten her (PDF – 171 sider): http://menneskeret.dk/files/images/Boksfotos/Nyheder/pdf%27er/Report%20DIHR%20Format%20170613.pdf
For yderligere information kontakt rapportens forfatter Fergus Kerrigan på tlf. 3269 8857 eller [email protected]. Alternativt kan journalist Jacob Basbøll nås på tlf. 3269 8997 eller [email protected]
