Af Hanne Liveng, cand.mag. MA med speciale i Koranskoler i Vestafrika.
Til trods for Koranskolens udbredelse til alle verdensdele er det en skoleform, der stort set er blevet ignoreret af uddannelsesforskere i Vesten.
Men Koranskolen er den vigtigste pædagogiske institution i den muslimske verden, og dagligt formes millioner af børn i den.
Koranskolens mål er at indføre børn i den muslimske tro og gøre dem til medlemmer af det muslimske fællesskab. Der er en vis variation i skolernes lokale praksis, men i mål og midler er Koranskolerne forbløffende ens fra London til Jakarta.
Praksis er, at børn begynder deres skolegang i Koranskolen i 3-4 års alderen. På det tidspunkt lærer de at citere vers fra Koranen på arabisk, i begyndelsen uden at kunne læse eller forstå indholdet, senere træner de avancerede elever læsning og forståelse.Men Koranskolen er den vigtigste pædagogiske institution i den muslimske verden, og dagligt formes millioner af børn i den.
Koranskolens mål er at indføre børn i den muslimske tro og gøre dem til medlemmer af det muslimske fællesskab. Der er en vis variation i skolernes lokale praksis, men i mål og midler er Koranskolerne forbløffende ens fra London til Jakarta.
Praksis er, at børn begynder deres skolegang i Koranskolen i tre-fire års alderen. På det tidspunkt lærer de at citere vers fra Koranen på arabisk, i begyndelsen uden at kunne læse eller forstå indholdet, senere træner de avancerede elever læsning og forståelse.
Med vægten på udenadslære og religiøse studier er Koranskolen ude af trit med vestlige pædagogiske principper.
Alligevel fortsætter Koranskolen med at være den mest udbredte skoleform i muslimske lande, og mange børn, især piger, har deres eneste formelle skolegang i den.
Varmt emne i Senegal
I Vestafrika går over 90 procent af børn i Koranskole, mod ca. 60 pct. i den offentlige skole, som den supplerer eller konkurrerer med.
Efter at have eksisteret ubemærket i århundreder er Koranskolen i Senegal blevet et varmt emne, der deler vandene.
Den urbane middelklasse har længe set skolen en forhindring for at udvikle et effektivt og dynamisk offentligt skolesystem med moderne værdier. For den fattige befolkning er det en ære at overlade sine børn i maraboutens varetægt.
Med sin strenge disciplin socialiserer Koranskolen til det traditionelle samfunds værdier, respekt og solidaritet. Tit er Koranskolen desuden den eneste mulighed for overhovedet at få børnene i skole.
Marabouter og talibeer
Det er især forholdet mellem læreren, marabouten, og eleven, talibeen, der skaber debat.
I det traditionelle samfund hvilede Koranskole-institutionen på tillid mellem den lokale marabout og forældrene, der stolede på hans religiøse autoritet og evne til at gøre deres børn til gode muslimer.
Til gengæld for kost og logi arbejdede talibeerne i maraboutens husholdning, og de skaffede hans fornødenheder ved at bede om almisser på hans vegne.
Det var en skik, der skulle lære eleverne ydmyghed, men i takt med, at Koranskolerne er flyttet ind i byerne, har det oprindelige mål fortonet sig.
Sendt ud som tiggerdrenge
Skrupelløse marabouter skaber sig en forretning ved at samle forældreløse børn op og indlogere dem i ”Koranskoler”, hvor de bliver trænet som tiggerdrenge og sendt ud på gaderne for at bede om almisser i Allahs navn.
Børnene skal arbejde 7-8 timer dagligt, og der skal indsamles et fast beløb. Hvis det ikke lykkes, bliver de straffet med piske slag.
En del talibeer flygter, kun med udsigt til en anden udsat tilværelse som hjemløse i Dakars gader eller på turiststederne.
En brand i en Koranskole i Dakars ældste bydel udstillede for nylig de umenneskelige forhold mange talibeer lever under.
Flere end 50 drenge mellem syv og 11 levede stuvet sammen i en ”Koranskole”, i et lille træskur, hvor de blev fanget af ilden. 11 indebrændte.
Tragedien bragte politikerne på banen, og Senegals præsident, Macky Sall, lovede at sætte de uregulerede Koranskoler under kontrol og fjerne de tiggende talibeer fra gaden.
Hans initiativ er dog indtil videre blevet stoppet af Senegals magtfulde muslimske broderskaber, der kalder det knæfald for vestlige ideer. I stedet spiller broderskaberne med musklerne i den hellige by Touba, hvor Generalkalifen som modtræk har forbudt den offentlige skole.
Rapport om udnyttelse af børn
Den senegalesiske regering har før forsøgt at regulere Koranskolerne.
I 2005 vedtog man en lov, der gjorde det kriminelt at tvinge andre til at tigge, men til trods for at Senegal har underskrevet alle internationale børnekonventioner, er loven aldrig blevet håndhævet.
Ni marabouter, der blev kendt skyldige i at have tunget børn til at tigge, fik i 2010 betingede domme og kunne fortsætte deres praksis. Det var et nederlag for regeringen, og siden har Koranskolen været tabu i politiske cirkler.
Mange NGOer har prøvet at pirke til regeringens samvittighed. I marts 2013 offentliggjorde Human Rights Watch en rapport, der dokumenterer omfanget af den udnyttelse af børn, der foregår i skjul af Koranskolerne.
Præsident Macky Sall har forpligtet sig til at stoppe misbruget, men skal han lykkes, må han handle i forståelse med de muslimske broderskaber. Også de ønsker reformer, men forlanger, at kontrollen med skolerne skal ligge hos dem.
Sikkert er det, at enhver ændring af Koranskolen kræver broderskabernes opbakning, uden den vil ingen regering få befolkningens støtte.
Hanne Liveng er cand.mag. MA med speciale i Koranskoler i Vestafrika. Hun besøgte Senegal i 2012 på et rejsestipendium fra Danida.
