Læger uden Grænser bakker ud af Somalia efter 22 år

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Stiltiende accept af voldelige overfald, misbrug af hjælpen og mangel på selv de mest grundlæggende garantier får nu den internationale humanitære NGO til at kaste håndklædet i ringen.

Civilbefolkningen kommer til at betale prisen, erkender NGOen efter sit ret enestående skridt.

Misbrug og manipulation med humanitær indsats afslutter nu 22 års medicinsk nødhjælp i Somalia for den internationale gruppe Læger uden Grænser.

Bevæbnede grupper og civile lederes støtte og tolerance af voldelige angreb mod Læger uden Grænser underminerer de sikkerhedsgarantier, der er nødvendige for at fortsætte arbejdet.

Efter at have arbejdet uafbrudt i Somalia siden 1991 meddeler den internationale medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser onsdag i en pressemeddelelse, at alle dens projekter i Somalia lukker.

Det sker i en af verdens mest skrøbelige stater, som ikke mindst udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har satset stærkt på at ophjælpe.

Årsagen til lukningen er voldsomme angreb på organisationens medarbejdere i et miljø, hvor bevæbnede grupper og civile ledere i stigende grad støtter, tolererer og billiger drab, angreb og bortførelse af humanitære nødhjælpsarbejdere.

Stiltiende accept

I nogle tilfælde har de samme aktører, som Læger uden Grænser er nødt til at forhandle med for at sikre et minimum af garanti om respekt for organisationens medicinske humanitære projekter, spillet en rolle i overgrebene på Læger uden Grænsers medarbejdere – enten gennem direkte involvering eller stiltiende accept.

Dette forekommer særligt men ikke udelukkende i det sydlige centrale Somalia. Disse aktørers handlinger og overbærenhed med situationen afskærer nu reelt set hundredetusinder af civile somaliere fra humanitær hjælp.

Igennem sin 22-årige historie i Somalia har Læger uden Grænser forhandlet med væbnede aktører og myndigheder på alle sider.

De usædvanligt store humanitære behov i landet har drevet organisationen og dens medarbejdere til at tolerere et risikoniveau uden sidestykke – meget af denne risiko bliver båret af Læger uden Grænser somaliske kollegaer – og til at acceptere alvorlige kompromiser i forhold til de operationelle principper om uafhængighed og upartiskhed.

De seneste begivenheder omfatter de brutale drab på to af Læger uden Grænsers medarbejdere i Mogadishu i december i 2011 og den efterfølgende løsladelse før tid af den dømte drabsmand.

Dertil kommer en voldelig bortførelse af to medarbejdere i Dadaab-flygtningelejren i Kenya, der blev afsluttet i juli efter 21 måneders fangenskab i det sydlige centrale Somalia. De to episoder er blot de seneste i en serie af voldsomme overgreb.

16 dræbte medarbejdere

I alt 16 medarbejdere fra Læger uden Grænser er blevet dræbt i Somalia, og organisationen har oplevet mange angreb på medarbejdere, ambulancer og medicinske faciliteter siden 1991.

”Ved at beslutte sig for at dræbe, angribe og bortføre humanitære nødhjælpsarbejdere har disse bevæbnede grupper og de civile myndigheder, der tolererer deres handlinger, beseglet skæbnen for utallige mennesker i Somalia”, siger Unni Karunakara, international formand for Læger uden Grænser.

”Vi afslutter vore projekter i Somalia, fordi situationen har skabt en uholdbar ubalance mellem de risici og kompromisser vore medarbejdere må tage og vores evne til at hjælpe den somaliske befolkning.”

“Den humanitære indsats kræver et minimum af anerkendelse af værdien af det medicinske humanitære arbejde fra alle stridende parter og lokalsamfund og anerkendelse af de operationelle principper om uafhængighed og upartiskhed”, hedder det, og videre:.

“Derudover skal disse aktører udvise evne og villighed til at opretholde de forhandlede sikkerhedsgarantier for patienter og medarbejdere. Denne accept, som altid er skrøbelig i konfliktområder, eksisterer ikke længere i Somalia”.

Kender kun krig

”I sidste ende er det den somaliske civilbefolkning, der betaler den højeste pris”, siger Unni Karunakara.

”En stor del af den somaliske befolkning har aldrig kendt til et land uden krig eller hungersnød. De modtager allerede langt mindre hjælp, end de har behov for. Oveni det har de bevæbnede grupper, der målretter angreb mod humanitær nødhjælp, og de civile ledere der tolererer overgrebene, reelt set fjernet det begrænsede tilbud om lægehjælp den somaliske befolkning havde adgang til.”

Læger uden Grænser lukker sine medicinske projekter i Somalia inklusiv i hovedstaden Mogadishu, i forstæderne Afgooye og Daynille, samt Balad, Dinsor, Galkayo, Jilib, Jowhar, Kismayo, Marere og Burao.

Flere end 1.500 ansatte har drevet en lang række sundhedstilbud inklusiv gratis lægehjælp, behandling for underernæring, fødselshjælp, operationer, indsatser i forbindelse med epidemier, vaccinationskampagner, forsyning af vand og nødhjælpsuddelinger.

I 2012 alene foretog Læger uden Grænser ifølge pressemeddelelsen 624.000 konsultationer, indlagde 41.100 patienter, behandlede 30.090 børn for underernæring, vaccinerede 58.620 mennesker og hjalp 7.300 børn til verden.