Nye undersøgelser fra et colombiansk universitet har fundet en mulig løsning på store miljøproblemer i forbindelse med guldudvinding.
Bakterier fra rodfrugten yuca kan nedbryde det skadelige stof natriumcyanid, der bruges til guldudvinding mange steder i verden. Det viser ny forskning fra Icesi-universitetet i Cali i Colombia.
Universitetet skriver i en pressemeddelelse, at de colombianske forskere har fundet seks bakterier, der ved at trække stivelsen ud af rodfrugten og derefter lade stivelsen gære, kan reducere natriumcyanid med 98 %.
Natriumcyanid bruges til at udvinde bl.a. guld, og er meget skadeligt for de floder, stoffet efterfølgende havner i. Og det var netop minearbejdet, der fik forskerne til at undersøge mulighederne for at rense spildevand.
”Ideen med at bruge bioteknologi er, at indføre denne slags bakterier på de steder, hvor man arbejder i miner og uddanne minearbejderne, så de kan rense spildevandet og dermed undgå at natriumcyanidet ender i floderne,” siger biokemiker og leder af forskningsgruppen, Aram Joel Panay til Colombia.inn.
Yuca, der er rig på kulhydrater, er meget brugt i det de sydamerikanske køkkener, kun overgået af ris og majs.