Kommentar af Anne C. Hoff
Hvorfor er der stort set ikke kommet nogen reaktioner på krisen, der spidser til i Mozambique? Er det mon fordi donerernes økonomiske interesser står højere på dagsordenen end landets ve og vel?
Mozambique har længe fremstået som et af Afrikas mest velfungerende lande. Nu frygter lokalbefolkningen i værste fald, at en borgerkrig kan bryde ud. Vi bliver derfor nødt til at spørge os selv, har det internationale samfund sovet i timen?
Mozambique er et land med en betydelig økonomisk vækst de sidste 10 år, og det internationale samfund, herunder Danmark, har igennem tiden kaldt Mozambique for donor darling netop på grund af den økonomiske vækst.
Man har til en vis grad forsømt at holde tilstrækkelig fokus på, at den økonomiske vækst kom den brede befolkning til gode i form af jobskabelse og reduktion af fattigdom samt styrkelse af demokratiet.
Staten – det er FRELIMO
FRELIMO har i samme periode intensiveret deres kontrol over staten, så der i dag eksisterer en næsten total sammenblanding af parti og stat med magtmisbrug og udbredt korruption til følge.
I årevis har Mozambique finansieret halvdelen af sit statsbudget gennem donormidler, men hvis vi lige ser bort for en kort donorstrejke i 2010, har det internationale samfund oftest sat egne økonomiske interesser højere end vigtigheden af at sikre en effektiv styrkelse af demokratiet og bekæmpelse af fattigdom.
Det internationale samfund, som donorgruppe, er under pres, når det gælder muligheden for at øve effektiv indflydelse på landets politikker. Den politiske dialog mellem donorerne og regeringen har ikke den samme tyngde i dag, som den havde for 10 år siden.
De nye venner, set med regeringens øjne, er de såkaldte BRICS lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika), som ikke lægger samme vægt på god regeringsførelse og demokrati.
Nordiske lande står alene
Særligt de nordiske lande, herunder Danmark, som til stadighed forsøger at holde fast i krav om inklusiv vækst, god regeringsførelse, menneskerettigheder, pressefrihed og respekt for flerpartisystemet, står mere og mere alene med de krav.
Group-19 donorgruppen, hvor Danmark er medlem, har ikke formelt meldt nogen reaktion ud, men læner sig op ad EU, som har meldt ud, at de opfordrer partnerne til dialog.
Det eneste land med en markant udmelding er USA, som har fordømt angrebet på RENAMO-basen Satunjira og opfordrer regering til at stoppe angrebene og genetablere dialogen med RENAMO og udvise imødekommenhed i forhandlingerne.
Det er beskæmmende få reaktioner fra donorer, der har været på den nuværende politiske krise, hvilket hernede tolkes som et udtryk for at de enkelte donorlandes økonomiske interesser står øverst på dagsorden.
Anne C. Hoff er IBIS’ landedirektør i Mozambique
