Det tyder på konservativ sejr i Honduras

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Det regerende konservative parti ser ud til at styre mod sejr i søndagens præsidentvalg i Honduras. Oppositionskandidaten, der er gift med den tidligere præsident, som blev afsat i 2009, anklager regeringspartiet for valgsvindel.

Søndag var der valg i Honduras. Valgene omfattede både præsidentposten, parlamentet og borgmestre.

Præsidentvalget stod mellem kandidaterne Juan Orlando Hernandez fra det konservative parti og Xiomara Castro fra det venstreorienterede parti LIBRE.

Stemmerne er endnu ikke talt færdige, men formanden for landets valgdomstol har dog allerede erklæret at den konservative Hernandez står til sejr. Han har da også allerede erklæret sig som valgets vinder. Der er dog endnu ikke blevet udråbt en officiel vinder af valget, skriver BBC på sin hjemmeside.

Med stemmerne fra 67 procent af valgstederne optalt fører Hernandez angivelig med 34 procent foran Castros 29 procent. Det skulle angiveligt betyde, at Hernandez er sikker på at vinde. Det er uklart, præcis hvordan formanden for valgdomstolen er kommet til den konklusion.

Xiomara Castro fra hovedmodstanderen LIBRE anklager Hernandez og regeringen for at have svindlet med valget og har i stedet erklæret sig selv som vinder af valget.

Castro er gift med Manuel Zelaya, der i blev afsat af militæret i 2009, hvilket blev støttet af det konservative parti, der overtog magten efter Zelaya blev kuppet.

En af årsagerne til at militæret fjernede Zelaya var at han ville gennemføre en folkeafstemning, der blandt andet kunne føre til at præsidenten kunne genvælges.

Det er imod landet grundlov, der siger at præsidenten sidder i en fire-års periode og ikke kan genvælges.

Zelaya, der altså ikke selv kunne stille op, er en af hovedkræfterne bag partiet LIBRE, der har opstillet hans kone til præsidentvalget. Han siger at der er alvorlige uregelmæssigheder ved op til 400.000 stemmer. Der er registreret omkring 5,4 millioner vælgere i landet.

Han erklærer også at partiet er klar til at demonstrere i gaderne, hvis ikke det bliver udpeget som valgets vinder.

Valget er forløbet forholdsvist roligt. Honduras har en af verdens højeste forekomster af drab og samfundet er i det hele taget meget voldeligt.

Begge kandidater til præsidentembedet har lovet at gøre noget ved volden og den øvrige kriminalitet i landet.