10 gange tak til Tanzania for varme, åbenhed og tolerance

Forfatter billede

Kommentar af Svend Løbner

I år er det 50 år siden, jeg første gang satte foden på Tanzanias røde jord. Jeg har lyst til at sige tak til landet i Østafrika, der prægede mig med åbenhed og tolerance.

Det er nu fem årtier siden en oceandamper med en nybagt missionærfamilie lagde an et stykke uden for havnebyen Dar es Salaam ved Det Indiske Ocean.

Jeg var kun fem år gammel, men husker tydeligt snesevis af små lavbundede både komme ud til det store skib. Børn og unge med glinsende sort hud tilbød at dykke efter de mønter, passagerne kastede ned i vandet.

Dar es Salaam betyder Fredens havn og er et meget passende navn til Tanzanias hovedstad. Er der noget, det store land er kendt for, så er det fredelig sameksistens.

35 millioner indbyggere lever i et forbilledligt multikulturelt samfund.

De er fordelt på 120 stammer bestående af 45 procent muslimer, 45 procent kristne og 10 procent animister og hinduer.

Jeg har lyst til at sige tak til landet, der tog imod mig som gæst, prægede mig og viste mig en åben, glad og tolerant livsstil.

1. Tak for din ydmyghed

For når man møder din befolkning, får man hilsenen ”Shikamoo”. Jeg ved nu at udtrykket er en sammenskrivning af swahili-ordene ”Shika mguu”, som betyder ”Må jeg holde din fod?” Og jeg lærte hurtigt at svare med det arabiske ”Marahaba”, som betyder ”Det må du gerne!”.

Hilsenen viser jeres venlige sindelag og placerer jer tjenende ved de fremmedes side. I viser også jeres åbenhed ved at hilse med begge hænder. Når begge hænder er fremme, gemmer man ikke våben bag ryggen.

2. Tak for dit sprog

Ord smager godt, og jeres sprog er en fryd for ganen. Swahili opstod som en syntese af arabisk og forskellige bantudialekter, da araberne fra 1200-tallet og frem begyndte at bortføre jer som slaver.

Senere kom tyskerne og kaldte jeres penge hella, som penge stadig kaldes i dag, og efter Første Verdenskrig tog briterne over. Derfor har også engelsk præget jeres sprog, så bicycle bliver til baisikeli og car bliver til gari.

3. Tak for din gæstfrihed

I sætter en ære i at modtage gæster og behandler dem kongeligt. I laver den dejligste majsgrød, ”ugali”, på tre sten over åben ild i køkkenet.

Ofte har jeg været til fest i jeres hytter og undret mig over, hvordan I kan bespise så mange mennesker med så få og enkle redskaber. Jeg elsker jeres chai, som er røget te iblandet mælk og sukker. Intet andet slukker tørsten så godt i 40 graders varme!

4. Tak for din glæde

Hver søndag morgen vågnede jeg til kirketrommerne, der kaldte jer sammen fra nær og fjern, og hurtigt flokkedes I om kirken for at øve jeres korsange, som I senere skulle synge under gudstjenesten.

”Kuimba na furaha” er jeres helt egen måde at synge på. Ordene betyder ”synge med glæde” og det gjorde I – både da vi i starten lærte jer oversatte europæiske salmer, og senere, da I kunne medbringe kalabasser, Fanta-flasker og raslepinde.

5. Tak for dine vidder

Siden ankomsten til Danmark som 18-årig i 1975 har jeg savnet vidderne, vildmarken, hvor den eneste lyd er fluernes summen i vinden i træerne, hvor fuglene kvidrer, mens et firben iler tyst over klipperne. Kort sagt: ”Porini kabisa”, virkelig vildmark.

Tak for det udsyn, det har givet; den fornemmelse, at vi mennesker kun er små bitte prikker på en stor og livfuld Jord.

6. Tak for dine bjerge

Ikke langt fra min (tanzanianske) hjemby ligger Hanang, og videre på vej mod Arusha i Nordtanzania ligger det 4,5 km høje bjerg Meru, som jeg besteg som 15-årig sammen med en kammerat. Ved Moshi troner Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, som er 5,9 km højt, og som jeg besteg første gang som 13-årig i 1971.?

7. Tak for din enhed

Tanzania er et fornemt eksempel på fredelig sameksistens og frugtbart samarbejde. Tag nu min far, som nåede at bygge flere hundrede kirker i de 12 år, jeg boede i landet.

Han købte værktøj hos en hindu, cement og træ hos en sikh, og skulle han finde en håndværker, måtte han have fat i de muslimske ”fundi’er”. En fundi kunne det hele, både mure og tømre, og en muslimsk fundi havde ikke noget imod at bygge gudshuse for de kristne. ?

8. Tak for din opfindsomhed

Jeg har altid beundret jer tanzanianeres opfindsomhed og udholdenhed med at tilvirke redskaber, våben og souvenirs til salg på markedet. I tjener ikke meget på en skål, et par salat-skeer eller en elefant i ibenholt.

Men ”biashara” kan I åbenbart finde ud af alligevel. Forretning, som ordet betyder, giver jer rede penge at købe olie, tøj og sæbe for.

I tanzanianere har en masse gå-på-mod, og derfor krummer jeg tæer i sandalerne, når jeg ser turister prutte om prisen for småpenge og fratage jer den smule fortjeneste, I skal leve af. ?

9. Tak for din udholdenhed

I har været igennem mange lidelser, først under tyskerne, siden under briterne, og bagefter, da I sammen med jeres landsfader Julius Nyerere, skulle bygge landet op.

”Maendeleo” var mantraet, dvs. udvikling det mål, I konstant stræbte efter. Og derfor var det nærliggende at tage imod den hjælpende hånd fra Kina, der tilbød at bygge en helt ny jernbane, mod at I modtog deres propaganda og indrettede ujamaa-landsbyer, dvs. kollektivlandsbyer.

Det havde nær knækket jer at flytte stammefolk rundt i landet, men I har tålmodigt bevaret samdrægtigheden, og i dag fundet jer til rette med tilværelsen på den jord, der nu er blevet jeres. ?

10. Tak for din musik

”Cheza” betyder egentlig leg, men refererer også til musik og dans. De to hører jo sammen i den afrikanske kultur og det gør den faktisk også i den danske. Tænk, kære dansker, på ordet strengeleg og mærk efter, om ikke du har lyst til at bevæge dig til inciterende rytmer fra musikken.

Om aftenen, når den kølige luft står stille, kan man måske fra en nærliggende by høre synkoperede rytmer smelte sammen med fascinerende guitarspil til den lyse morgen.

Tak til Tanzania, som i 50 år har beriget mig med minder og ved flere besøg bekræftet den imødekommende varme, jeg kan huske.

Jeg vender snart tilbage for at opleve jeres interreligiøse tolerance, udforske jeres kristne livsførelse og nyde jeres venlige væremåde og uforlignelige natur.

Svend Løbner er grafiker og journalist og leder af Kirkeligt Medieakademi Aps.