Rosbach kritiserer EU for dobbeltmoral

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

EU har netop indgået en aftale med Marokko om adgang til at fiske i farvandet ud for Vestsahara. Men hvordan kan EU indgå handelsaftaler med Marokko om det ulovligt besatte Vestsahara, når EU end ikke anerkender Marokkos besættelse af området, spørger Anna Rosbach (MEP).

Med stemmerne 310 for og 204 imod, har Europa-Parlamentet i dag vedtaget en fiskeriaftale med Marokko, som vil give EU’s fiskerflåde lov til at fiske i havområdet ud for Marokko og Vestsahara, som er besat af Marokko.

Aftalen betyder, at EU årligt vil betale ca. 225 millioner kroner til Marokko for at europæiske fiskere får mulighed for at fiske i området. Problemet er dog at aftalen også inkluderer Vestsaharas hav, som har været besat af Marokko siden 1975, og dermed bryder med folkeretten, mener Anna Rosbach (Miljøpartiet Fokus), medlem af Europa-Parlamentet.

– Eftersom ingen anerkender Marokkos krav på Vestsahara, så kan man naturligvis heller ikke anerkende deres ret til at forhandle eller bestemme over Vestsaharas territorium,” siger Anna Rosbach og understreger, at dagens afstemning sender et meget uheldigt signal om, at EU indgår handelsaftaler, der omhandler ulovligt besatte områder.

Ulovligt fiskeri i besat område

Forud for afstemningen i dag har både menneskerettighedsorganisationer og jurister advaret om fiskeriaftalens konsekvenser for fredsprocessen i Vestsahara og overholdelsen af menneskerettighederne i området, hvor mere end 150.000 af den lokale befolkning, Saharawierne, i dag bor i flygtningelejre.

– EU’s aftale med Marokko er i strid med folkeretten og skader FN’s arbejde for fred i Vestsahara. Ingen kan eller bør købe natur- eller fiskeriressourcer i Vestsahara uden at dette er afklaret med begge parter i konflikten. Det er på tide, at vi gør alt for at få løst denne konflikt, der har varet i mere end 38 år. Det gøres kun ved at bakke op om FN’s fredsproces” siger Lave K. Broch, formand for FN-forbundets freds- og konfliktløsningsudvalg.

Aftale underminerer EUs kritik af Israel

Den kritik nikker Erik Hagen, formand for det internationale research og kampagnenetværk Western Sahara Resource Watch, genkendende til.

– Aftalen bryder med basale menneskerettigheder. Saharawiernes er ikke blevet hørt i forhandlingerne og derfor er aftalen heller ikke gyldig,” siger Erik Hagen og understreger, at aftalen samtidig underminerer EU’s kritik af Israels besatte områder i Palæstina.

Når USA kan, hvorfor så ikke EU?

I 2004 indgik USA en lignende handelsaftale med Marokko, som dog understregede, at ”USA og mange andre lande ikke anerkender Marokko suverænitet over Vestsahara,” og at aftalen med Marokko ”kun vil dække det internationalt anerkendte territorium, og ikke inkludere Vestsahara”.

– Hverken EU eller Danmark anerkender besættelsen eller Marokkos administration af området. Når USA kan finde ud af at lave handelsaftaler, der respekterer folkeretten, så burde det også være muligt for EU,” siger Anna Rosbach (Miljøpartiet Fokus) og understreger, at dagens blåstempling af fiskeriaftalen giver EU’s folkeretlige omdømme ridser i lakken.

Fakta om Vestsahara

I 1963 kom Vestsahara på FN’s liste over lande, der skulle afkoloniseres og samtidig blev Saharawiernes ret til selvbestemmelse anerkendt. I 1966 vedtog FN en resolution, der opfordrede til demokratiske valg for at sikre den lokale befolknings selvbestemmelse. I oktober 1975 blev Vestsahara invaderet af Marokko og Saharawierne blev fordrevet fra deres hjem. I 1991 forhandlede FN en våbenhvile og en aftale om afholdelse af en folkeafstemning om Vestsaharas fremtid. Marokko nægter stadig at tillade denne folkeafstemning.

Artiklen er skrevet af Peter Bjerregaard, pressemedarbejder for Anna Rosbach..

Peter Bjerregaard, pressemedarbejder, tlf. +32 487 42 14 28, e-mail: [email protected]

Anna Rosbach, medlem af Europa-Parlamentet for Miljøpartiet Fokus, tlf. +32 473 25 14 50, e-mail: [email protected]