Klimaministeren glad for, at det bliver dyrere at forurene i EU

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Martin Lidegaard glæder sig over, at EU-parlamentet har stemt for et forslag, der skal redde EUs kvotesystem for CO2-udledninger, således at det bliver mere bekosteligt at forurene.

“Europa-Parlamentets endelige opbakning til “backloading” er et vigtigt signal om, at EU ønsker et stærkt kvotehandelsmarked, der kan understøtte den grønne omstilling”, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

EU-Kommissionens forslag om at forsinke auktioneringen af CO2-kvoter redder ikke i sig selv EU’s marked for handel med CO2-kvoter, som i øjeblikket er præget af et betydeligt overskud af kvoter og dermed en meget lav kvotepris.

Martin Lidegaard agter derfor – i samarbejde med andre ligesindede landes ministre – at afgive en erklæring om behovet for en køreplan for en mere permanent strukturel reform og opstramning af EU’s kvotemarked.

“Det koster i dag under 40 kr. at udlede et ton CO2. Kvotehandelssystemet giver derfor kun i meget ringe grad incitament til at investere i klimavenlige teknologier. Der er derfor ingen tvivl om, at systemet har behov for at blive reformeret”, anfører Lidegaard og lægger til:

“EU Kommissionen har bebudet, at der vil komme et udspil til rammerne for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030 forud for stats- og regeringschefernes møde i marts 2014”.

“Regeringen arbejder for, at et sådant udspil fra Kommissionen bliver ambitiøst, så vi skaber grundlaget for en omkostningseffektiv grøn omstilling i hele Europa”.

Læs pressemeddelelsen her: http://www.kebmin.dk/nyheder/lidegaard-glaedeligt-eu-parlamentet-bakker-eus-kvotehandelssystem