Konservativ præsidentkandidat officielt udråbt som vinder i Honduras

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Novembers præsidentvalg i Honduras har nu officielt fået en vinder. Det blev Juan Orlando Hernandez fra det regerende konservative parti. Hans venstreorienterede modpart anklager regeringen for valgsvindel og kræver et nyt valg.

Honduras’ valgkommission har endlige officielt udråbt kandidaten fra det regerende konservative parti, Juan Orlando Hernandez, som vinder af præsidentvalget, der blev afholdt 24. november. Det skriver BBC fredag.

Kort tid efter valget var kommissionen ude med forudsigelser om at Hernandez havde vundet, hvilket hans primære modkandidat Xiomara Castro fra det venstreorienterede parti Libre nægtede. Hun sagde, at der havde foregået svindel.

Castro, der er hustru, til den tidligere præsident Manuel Zelaya, har krævet at valget annulleres og at der afholdes et nyt. Det ser dog ikke ud til at ske. Manuel Zelaya blev afsat som præsident i 2009 ved et kup.

Den nye præsident indsættes den 27. januar 2014 og skal sidde i en fire-årig periode.

Ifølge valgkommissionen fik Hernandez 36,9 procent af stemmerne mens Castro fik 28,8 procent.

Castro nægter dog at acceptere afgørelsen og påstår, at tusindvis af stemmesedler er blevet manipuleret i den konservative kandidats favør. Desuden, siger hun, var der opført afdøde vælgere på valglisterne

Xiomara Castro og Manuel Zelaya har opfordret deres støtter til at demonstrere i den kommende uge – torsdag den 19. december – for at protestere mod valget. Det vil være anden gang at der er demonstrationer mod valget.

Den regionale samarbejdsorganisation, Organisationen af amerikanske stater (OAS), har opfordret honduranerne til at acceptere resultatet og samle sig bag den nye præsident.