Der er stadig brug for Norden i kampen for ligestilling

Forfatter billede

Af Jesper Heldgaard

Budskabet var klart fra politikere og kvindesagsforkæmpere fra Bangladesh og Pakistan på konference om udviklingsbistand og ligestilling i København. Men det kom også til at handle om, hvordan de mange gode viljer omsættes i praksis.

”Når jeg tænker tilbage, så slår det mig, hvor langt vi faktisk er nået. Tidligere talte vi om ’kvinder i udvikling’, senere om ’køn og udvikling’. Nu taler vi om kvinders ’empowerment’, altså om hvordan vi styrker kvinder. Det afspejler, at vi kvinder ikke længere bare opfattes som passive modtagere, men aktive borgere, der kan og skal være med til at skabe forandring.”

Sådan lød det på en international konference mandag i København om udviklingsbistand og ligestilling fra Attiya Inayatullah, der – blandt meget andet – er det længst-siddende kvindelige parlamentsmedlem i Pakistan.

Fokus på kvinder

”I Pakistans parlament er hvert femte medlem nu en kvinde, og det har gjort en fantastisk forskel, for det er i parlamentet, at politik og budgetter på alle mulige områder besluttes. Men vi skal have endnu flere kvinder aktivt ind i politik,” fastslog hun og opfordrede donorerne – og især de skandinaviske – til at bevare deres stærke fokus på kvinder og ligestilling.

”Sådan støtter I bedst os i de lande, hvor vi stadig må kæmpe for at sikre området en plads på den nationale, politiske dagsorden,” sagde Attiya Inayatullah, der også opfordrede de nordiske lande til globalt at fortsætte kampen for at ”sikre familieplanlægning den plads, det fortjener.”

Verdens fattige kvinder

Og den første kvindelige formand for parlamentet i Bangladesh, Shirin Sharmin Chaudhury, var enig:

”Der er sket store fremskridt for kvinder, men flertallet af verdens fattige er fortsat kvinder, og trods den meget snak om ligestilling er der ikke for alvor sat ind over for årsagerne til ulighed mellem mænd og kvinder, drenge og piger”, understregede hun og uddybede:

“Det skal vi have gjort noget ved, for vi ved, at økonomisk vækst i sig selv ikke fører til ligestilling, og det skal der tages højde for, når vi forhandler om afløserne for 2015 Målene. Her har vi brug for al den opbakning, vi kan få fra progressive lande.”

Ligestilling, men hvordan?

Konferencen var en del af det dansk-svensk-støttede forsknings- og kommunikationsprogram ReCom, og den handlede egentlig ikke så meget om, hvorvidt ligestilling skal tænkes med i bistanden, for det er der for længst opnået bred enighed om.

Den handlede mere om det nok så svære spørgsmål om, hvordan det skal ske, for at udviklingsbistanden bedst kan være med til at fremme ligestilling. Og dét svar er ikke enkelt.

Famler i blinde

Et gennemgående budskab var, at vi ved for lidt. På stort set alle områder mangler der data opdelt på køn, og det gør, at indsatsen for ligestilling langt hen ad vejen må famle i blinde.

På ét område ved vi dog en del, nemlig om piger og uddannelse.

Her har det stærke fokus på at få flere piger i grundskole ført til, at der indsamles data, og alene dét har været med til at sætte ekstra skub i at sikre piger uddannelse, fortalte den belgiske forsker Nathalie Holvoet.

Hun har – som et led i ReCom-programmet – studeret uddannelse og ligestilling i 17 afrikanske lande og kunne konstatere en klar tendens til, at de lande, der har kønsspecifikke data, også er de lande, der er nået længst.

”Så bedre data – og udspecificeret på køn – er et første skridt på vejen til at sikre ligestilling inden for uddannelse,” sagde Nathalie Holvoet og tilføjede, at der også er gode erfaringer med at etablere uformelle grupper på landeplan mellem de mange forskellige aktører inden for ligestilling og uddannelse: staten, NGO’er og donorer.

”Sådan et forum, hvor man kan dele viden, erfaringer og ideer, kan også være med til at sikre, at indsatsen styres af lokale behov og ønsker.”

”McKinseyficering” af sundhed

Den britiske forsker Jasmine Gideon advarede mod det, hun kaldte en ”McKinseyficering” af sundheden:

”Den enorme vækst af offentlig-private partnerskaber i sundhedsbistanden har tilført ekstra penge til området, og dem er der hårdt brug for”.

“Men de har i et vist omfang ført til en McKinseyficering, der understøttes af de meget specifikke 2015 sundhedsmål. Sundhed gøres op i tal, resultater og sygdomme, og der er forsket meget lidt i, hvilke konsekvenser det har for køn og sundhed,” sagde hun.

Det brede perspektiv

Jasmine Gideon fortsatte:.

”Hele området reproduktiv sundhed er på samme måde snævret ind til næsten kun at handle om hiv/aids, og det sker på bekostning af kvinders øvrige sundhedsmæssige behov. Sundhed er blevet et medicinsk begreb, der angribes medicinsk, og ikke betragtes så meget fra andre og meget vigtige vinkler: De kulturelle, økonomiske og sociale”.

“Vi skal have det brede perspektiv på sundhed tilbage, og det kan ske ved at udvikle stærkere bånd til kvindeorganisationer og ved at inddrage kvinderne selv mere”.

“Vi skal også se på de historiske erfaringer og bruge dem: Det er jo ikke kun medicinske gennembrud, der har ført til positiv udvikling i kvinders sundhed. Det er også sociale, politiske, økonomiske og kulturelle forhold, og de skal ikke ignoreres,” gjorde hun gældende

Konferencen havde omkring 150 deltagere, der blev præsenteret for nogle af de i alt 18 studier af kønsaspektet i udviklingsbistanden til forskellige sektorer og lande.

Studierne skrives nu sammen til et såkaldt positionspapir om ligestilling og udviklingsbistand som en afrunding af ReCom-programmet.

Jesper Heldgaard er freelance-journalist med u-landsforhold som speciale og tilknyttet ReCom