Import af soja som foder til den danske svinebestand udleder årligt 6 ton CO2 – eller lige så meget som 80 % af de hjemlige personbiler. Men det er faktisk muligt at erstatte sojaen med hjemmedyrkede afgrøder, der er langt mindre belastende for klimaet, konkluderer dansk miljøtænketank.
Den stadigt stigende efterspørgsel på foderproteiner, som bl.a. den store danske svineproduktion bidrager til, presser naturområder og biodiversitet i især Sydamerika, og medfører en betydelig udledning af drivhusgasser.
Det skriver tænketanken for miljø og klima, CONCITO, hvor Martin Lidegaard tidligere var direktør.
I rapporten ”Klimagevinster ved øget proteinproduktion i Danmark” opgør CONCITO den samlede udledning af drivhusgasser fra den danske import af sojaprotein til 6 mio. ton per år.
Det svarer til udledningen fra ca. 80 pct. af de danske personbiler eller næsten halvdelen af den nationale udledning fra dansk landbrug.
”Et dansk landbrug med stor import af sojaprotein er ikke bæredygtigt, men der er gode muligheder for at dyrke meget mere protein i Danmark. Specielt ekstraktion af protein fra flerårige afgrøder som græs og kløver synes at have et stort potentiale”, siger videnschef i CONCITO Torben Chrintz.
“Ved udvikling af teknologier inden for dette område vil sojaimporten helt kunne elimineres. Udover at mindske den globale klimabelastning, vil det også kunne reducere landbrugets belastning af biodiversiteten og vandmiljøet i Danmark”, siger videnschef i CONCITO, Torben Chrintz.
En vigtig konklusion i rapporten er, at det giver væsentlig større drivhusgasreduktioner at producere foder af restprodukter og flerårige afgrøder end at producere energi, som der ellers er meget fokus på i dag.
CONCITO vurderer, at drivhusgasreduktionerne ved at udnytte danske afgrøder til foder er ca. tre gange større end ved at udnytte danske afgrøder til energiproduktion.
”Udvikling af teknologier inden for dette område samt eksport af disse vil potentielt være et af de vigtigste bidrag Danmark kan give verden i kampen for at reducere udledningen af drivhusgasser og den stadige forarmelse af den globale miljøtilstand”, siger Torben Chrintz.
