Dansk storbank sætter israelske firmaer på den sorte liste

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Danske Bank har udelukket Israels største bank og fire andre virksomheder fra sin investeringsliste, fordi de har været med til at finansiere ulovlige jødiske bosættelser i de besatte palæstinensiske områder og medvirket til produktion af klyngebomber, skriver Berlingske torsdag.

Danske Bank boykotter Israels største bank Hapoalim – på dansk “Arbejdernes Landsbank” – fordi den deltager i finansiering og opførelse af jødiske nybyggerbyer i de palæstinensiske områder, som i forvejen er spækket med israelsk militær, skriver avisen.

Hapoalim tilbyder særlige låneordninger for bosætterne og har filialer i de besatte områder.

Sortlistningen omfatter også to store israelske byggeselskaber, Africa Israel Investments og Danya Cebus, fordi de er involveret i byggeaktivitet i de besatte områders bosættelser, som er ulovlige ifølge folkeretten.

Desuden står Aryt Industries og Elbit Systems på listen. Aryt er involveret i produktion af klyngebomber, mens Elbit leverer elektronisk udstyr, skriver Berlingske.

Danske Bank har p.t. fravalgt i alt 33 udenlandske selskaber som egnede investeringsobjekter, fordi de ikke lever op til bankens politik om social ansvarlighed (CSR) ved investeringer.