Kommentar af Janice G. Førde (KULU)
Frem til fredag er FNs udviklingsmål og deres resultater for kvinder og piger til eftersyn i New York. På overfladen hersker et godt og venligt forhandlingsklima på FNs kvindekommissionsmøde, og det har givet håb om et positivt resultat. MEN…
Lige under overfladen lurer uenigheder, hvor en ”uhellig” alliance af konservative kræfter i årevis aktivt har forsøgt at begrænse og – allerhelst – direkte rulle kvinders rettigheder tilbage.
Senest har det vakt opsigt, at FN officielt har akkrediteret en organisation, hvis leder i denne uge sagde for åben skærm, at venstreorienterede universitetsfolk burde hales ud og skydes.
Udtalelsen faldt oven i købet i direkte sammenhæng med universiteternes undervisning i kvinde- og kønsstudier.
Kulørt baggrund
Sagen har en temmelig kulørt baggrund i en amerikansk studerende, der har finansieret sine studer ved eliteuniversitetet Duke i Louisiana ved at optræde i pornofilm.
Hun er, efter sit studiejob, blevet kendt på universitetet og er gået til pressen på grund af meget hårde sexistiske kommentarer og chikane, som hun er blevet udsat for.
Det fik så lederen af det ultrakonservative Catholic Family & Human Rights Institute (C-Fam), Austin Ruse til i et TV-interview at sige: ”Det er den form for nonsens, de underviser i på kvindestudier på Duke University”.
Han fortsatte med at fortælle, at hans egne døtre i stedet går på religiøse universiteter ”for at holde dem langt væk fra de stærkt venstreorienterede, menneskefjendske folk, som leder moderne universiteter, og som alle burde hales ud og skydes.”
Det drejer sig vel at mærke om lederen af en organisation, som FN har givet en official akkreditering og som derfor vil kunne deltage i fremtidige kvindekommissionsmøder.
Fra Kvindernes U-landsudvalg (KULU) finder vi det uforståeligt, at en sådan organisation kan få akkreditering til FN. Politisk modstand har vi ikke noget imod, men opfordring til vold er over grænsen.
Organiserede angreb
Samtidig er Austin Ruse og C-Fam blevet et symbol på det stadig mere organiserede angreb på kvinders rettigheder, som både højreorienterede organisationer og ikke mindst en række stater har sat ind.
Kamppladserne hedder seksuelle og reproduktive rettigheder (retten til at råde over egen krop, red.). Dertil kommer sundhed, fyldestgørende seksualundervisning, seksuel orientering og ligestilling mellem kønnene.
Og det er ikke noget tilfælde, at det kvindefjendske C-Fam har rod i den katolske kirke. Vatikanet har i årevis både direkte og indirekte forsøgt at påvirke processen.
Den amerikanske kvinderetsforkæmper Cynthia Rothschild, der især har beskæftiget sig med seksualitet og seksuelle rettigheder, beskriver i et interview med organisationen AWID Pavestatens rolle sådan her:
”Vatikanet er dybt involveret i CSW-processen. Pavestaten fungerer på linje med en nationalstat i det her forum og de har stor indflydelse. Folk skal ikke lade sig narre af, at der er en ny Pave i Rom, som af og til er blevet citeret for muligvis at have mere moderate synspunkter”.
“Vatikanet er ophav til en del af den mest konservative, undertrykkende, kvindefjendske og anti-menneskerets sprogbrug i den her proces. Sådan er det altid, og vi har ikke nogen grund til at tro, det vil forandre sig”, lød det fra Rothschild.
Ikke vetoret, men….
I sidste ende har Vatikanet ikke vetoret over sluterklæringen som de øvrige stater har, men “Den Hellige Stol” har stor indflydelse på en række konservative katolske lande som Malta og Polen.
Vatikanet har tillige allieret sig med nogle af de mest fundamentalistiske muslimske lande – og med flere stærkt religiøse organisationer såsom C-Fam, der udbreder stereotype kønsroller og misinformation om ligestilling, seksuelle minoriteter etc.
”Det betyder, at højreorienterede organisationer er meget klart til stede (på CSW), og de arbejder som talerør for Vatikanet, og bruger strategier, der ligner dem kvinderetsforkæmperne benytter, nemlig i den måde de prøver at påvirke staternes standpunkter,” siger Cynthia Rothschild.
Presset fra den religiøse højrefløj sætter kvinderettighedsforkæmperne i et dilemma. Og med dem det store flertal af stater, der arbejder for forbedrede vilkår og rettigheder for kvinder og piger.
På den ene side vil det være uacceptabelt at stemme for en sluterklæring, som underminerer kvinders rettigheder, på den anden vil det være et alvorligt problem, hvis CSW 58 slutter med sammenbrud.
Arbejdet med de nye udviklingsmål frem mod 2030
Kvindekommissionsmødet er en vigtig del af forarbejdet til at formulere nye udviklingsmål for FN, når 2015-målene udløber til næste år, og det eneste forum, hvor pigers og kvinders forhold behandles specifikt.
Lige nu er stemningen i forhandlingerne i New York forsigtig optimistisk, men der skal ikke ret meget til at få ballonen til at revne.
Så forhandlingerne kommer til at køre både dag og nat helt op til deadline, og forhåbentlig slutter CSW 58 med et resultat, alle kan leve med, og som peger fremad.
Janice G. Førde er forkvinde for Kvindernes U-landsudvalg (KULU) og CSO-rådgiver for den officielle danske delegation til CSW 58 i New York.
Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/24-09-13/dagsorden-2030-16-kulu-kvinder-f-rst-sidst-og-midt
