Vi gør gerne gode gerninger – hvis de andre gør det

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kvinder og mænd, unge og gamle og højt- og lavtuddannede agerer intuitivt til det fælles bedste, viser ny ph.d.-afhandling, der har undersøgt danskernes generøsitet. Men mange af os orienterer os mere efter spilleregler og normer end efter højere moral.

Vi står over for et socialt dilemma og vil gerne træffe den rigtige beslutning. Hvad gør vi? Mange af os handler prosocialt. Prosocial adfærd betegner handlinger, hvor vi mennesker hjælper, trøster eller samarbejder med andre.

I en ny afhandling viser ph.d. i økonomi, Ulrik Haagen Nielsen, at mange af os gerne træffer en beslutning, der gør det bedste for de fleste – men at vi helst gør det, hvis det er normen at gøre det.

”Mange mennesker vil gerne tilgodese andre. Men motivationen er sjældent altruisme eller det ophøjede gode,” siger Ulrik Haagen Nielsen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling ”Social Dilemma Behavior” ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

”Forestil dig, at der bliver lagt 100 kr. foran dig. Det er penge, du ikke har arbejdet for, og som kommer ud af det blå. Du bliver bedt om at vælge, om du vil dele pengene med en anden tilfældig og anonym person. Her beslutter cirka totredjedele af deltagerne i vores eksperimenter at dele pengene med den anden,” fortsætter han.

Forestil dig så, at de samme 100 kr. lægges foran dig, men at spillereglerne ændres. Nu får du at vide, at du har mulighed for enten at dele pengene eller snuppe penge fra en anden, og at dine medspillere forholder sig til samme regler.

Spillereglerne er dermed ændret til også at rumme selviske handlinger, og så sker der et markant skift: Kun en tredjedel af deltagerne vælger at dele pengene med en anden imod tidligere totredjedele, ifølge forskeren.

”Det interessante er, at halvdelen af de, der i den første situation vil dele penge med den anden person, ikke længere vil det, når reglerne og normen ændres. Denne halvdel gør altså gode gerninger i situationer, hvor fairplay forekommer at være normen. Men når normen ændres til også at kunne rumme en mere selvisk adfærd, sker skiftet. Gruppen af mennesker, der i første situation ligner opofrende altruister, viser sig altså at være en mere blandet størrelse, der i lige så høj grad orienterer sig efter spilleregler og normer end en højere moral,” siger Ulrik Haagen Nielsen.

Den gode gerning er intuitiv

Ulrik Haagen Nielsens analyser bygger på data fra eksperimenter, som er blevet afholdt over internettet med et større udsnit af den danske voksenbefolkning. Eksperimentets deltagere blev stillet over for sociale dilemmaer, der var konstrueret således, at deltagernes beslutninger betød, at de enten selv eller andre ville have en ulempe ved udfaldet.

Læs hele artiklen her:
http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2014/05/vi-goer-gerne-gode-gerninger-hvis-de-andre-goer-det/