Danida får ny chef med baggrund i Asien – ikke i Afrika

martin_bille_hermann

Martin Bille Hermann under tirsdagens møde i IDA Global Development.


Foto: Ane Nordentoft
Forfatter billede

Afrika syd for Sahara modtager hovedparten af dansk udviklingsbistand. Men det bliver en diplomat med helt overvejende erfaring fra Asien, der hentes hjem som ny chef for Danida, eller direktør for udviklingspolitik, som det hedder internt i udenrigsministeriet.

Det drejer sig om vor ambassadør i Indonesien siden august 2012, Martin Bille Hermann, der afløser Charlotte Slente, som måtte gå fra den prestigefyldte post i utide.

Hun har skiftet job internt i udenrigsministeriet i kølvandet på sagen om GGGI (Global Green Growth Institute) i Sydkorea og Christian Friis Bachs (R) dramatiske farvel som udviklingsminister.

Man kan vist roligt konkludere, at Martin Bille Hermann har gjort en hurtig karriere i diplomatiet, hvor han efter blot 13 år bliver chef for hele “u-lands-butikken” fra 1. marts 2014.

Han indledte sit u-landsarbejde hos FNs Udviklings-program (UNDP) i Himalaya-kongedømmet Bhutan (1996-99) og kom til den danske udenrigstjeneste i marts 2001 som fuldmægtig.

Fra 2003 til 2006 var han ambassade-sekretær på den danske ambassade i Katmandu i Nepal og derefter atter fuldmægtig hjemme på Asiatisk Plads.

I sommeren 2008 tiltrådte han som chef for kontoret for Asien og Latinamerika efter at have været souschef i det centralt placerede udviklingspolitiske kontor.

Den 45-årige cand.polit. betegnes som en moderne og uhøjtidelig diplomattype, men er ikke kendt udenfor Danidas irgange.

Med ambassadørposten i Indonesien kaldte en stor opgave i verdens folkerigeste muslimske land, hvor der er omfattende eksportmuligheder for dansk erhvervsliv.

Den eksport og det handelssamkvem, som regeringen tillægger stigende vægt i udviklingssamarbejdet.

Som han sagde ved en lejlighed: “Indonesien er andet end batik og badminton”.

Forgængeren

Charlotte Slente er ifølge flere medier en af de tre ledende medarbejdere i Udenrigsministeriet, der skal i tjenstligt forhør i sagen om Friis Bachs afgang.

De tre embedsmænd havde et medansvar for, at Friis Bach fik forkerte informationer i GGGI-sagen og dermed også misinformerede Folketinget.

Ifølge Ekstra Bladet var det Charlotte Slente, der ringede til Friis Bach under hans rejse i Mellemøsten og meddelte ham, at han havde ført Folketinget bag lyset.

Derefter rejste han hjem og trak sig som minister dagen efter.

Christian Friis Bach hævdede i månedsvis, at han ikke havde del i tilblivelsen af de rejseregler, som Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, gjorde brug af, og som endte med at koste en million kroner.

Men det viste sig, at ministeren – uden at bemærke det – selv havde været med til at godkende reglerne på et møde.

Siden blev ministeriet klar over, at Friis Bach havde godkendt reglerne, men de oplysninger tilbageholdt man i flere uger for ministeren, indtil han altså fik en opringning – angiveligt fra Charlotte Slente.

Charlotte Slente blev direktør for udviklingspolitik (Danida-chef) i 2013. Fra 2011 til 2013 var hun chef for global udvikling og samarbejde.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-12-13/danidas-chef-g-r-efter-gggi-sag

HER uddrag af Martin Bille Hermanns velkomsthilsen på ambassadens hjemmeside i Jakarta:

Selamat Datang!

Welcome to the Embassy of Denmark in Jakarta, Indonesia, and welcome to our official website.

Indonesia and Denmark have much in common. We are committed to the same values and on many issues, we share the same views. At the same time Indonesia and Denmark are two very unique countries. With different strengths and different challenges.

Our commonalities and our diversity carry with them an enormous potential and are in fact opportunities, which can be turned into complementarity and unity. As an Indonesian saying goes: “Asam di gunung, garam di laut bertemu dalam satu belanga” – Tamarind in the mountain and salt in the sea meet in one pot.

Hvad er tamarinde? Se
http://www.madogvenner.dk/leksikon?ingredientid=129

The relationship between Indonesia and Denmark goes back hundreds of years. Over the years relations have strengthened and developed.

Today we actively cooperate in many areas from commerce and trade, to support for business-to-business partnerships, to technical and practical cooperation on climate change, environmental preservation and energy efficiency and to active collaboration in support for the consolidation and development of the democracy, which Indonesians are so rightly proud of.

More and more Indonesians are visiting Denmark every year and the other way around – and in their own way contribute to strengthening the ties between our two countries.

Our relationship is strong and has the potential for even further development to mutual benefit. It is the Embassy’s finest task to work to utilise this potential to its full and to assist Danes and Indonesians.

Terima Kasih,

Martin Bille Hermann – and the rest of the team at the Embassy of Denmark in Jakarta