Af Stine Bjerre Herdel, Dansk Journalistforbund og Søren Krogsgaard, Krogsgaard Kommunikation (Presserådgiver for Læger Uden Grænser)
NGOerne skal blive bedre til at hjælpe journalister til at vide, hvad der foregår i verden, og hvorfor det netop er dét, der er værd at skrive om.
Og de skal være mere kreative og huske på, at aviserne ikke er fagblade for verdens kriser. Her kommer en række råd til bedre NGO-pr.
Det er ikke blevet lettere for journalister at opdage og give en seriøs dækning af humanitære kriser i udlandet. Virkeligheden på de fleste medier i dag er: færre korrespondenter, mindre rejsebudgetter og større fokus på underholdning.
Det er bl.a. derfor, at Læger uden Grænser og Dansk Journalistforbund i efteråret 2013 søsatte et stipendium på 50.000 kr. til journalistik om oversete kriser og konflikter i udviklingslandene. Pengene uddeles til én eller flere modtagere af en uafhængig stipendiekomité.
Men Læger Uden Grænser vil ud over den direkte støtte til journalistiske projekter gerne have en debat om nyhedsdækningen og konsekvenserne af at skære ned på udlandsdækningen.
Og tillige om kvaliteten af nødhjælpsorganisationernes PR-arbejde.
Er der plads til forbedringer?
Det har Kommunikationen.dk og Crosstown Kommunikation undersøgt ved at tale med en række journalister, og interviewene er blevet til konkrete råd, som du kan læse her.
I den følgende artikel kan du læse uddybende om, hvordan tre journalister arbejder med udlandsstoffet og håndterer den pr, som de modtager fra ngo’erne.
Mere kreativitet kan bane vej
Ole Damkjær, udlandsredaktør Berlingske
“Jeg er egentlig ganske jævnt tilfreds med NGOernes pr-indsats. Men de kunne godt blive bedre til at holde os journalister up to date på konflikter og kriser rundt om i verden”.
“Men når det er sagt, så ved jeg godt, at det kan være svært at trænge igennem i perioder – f.ks. når alt handler om Syrien. Her er det nok vigtigere, at organisationerne byder ind med deres input til det emne, frem for at forsøge at trænge igennem med en helt ny dagsorden”, siger Ole Damkjær,
Han erkender, at når udlandsstoffet er domineret af vægtige dagsordener, lægger han ofte de pressemeddelelser til side, som ikke handler om den dagsorden.
Det er derfor svært at trænge igennem for NGOerne. Både, fordi der som bekendt kun er begrænset plads til udlandsstoffet i avisen, og fordi alt tager tid, som Ole Damkjær, forklarer det.
“Man skal kæmpe lidt om pladsen som NGO. Og hvis man har en anden dagsorden end den, der lige aktuelt dominerer, er det især vigtigt, at man ikke tror, at ens pressemeddelelse bliver set og taget stilling til, bare fordi man sender den”.
“Vi bliver i perioder bombarderet med forslag til historier, og hvis vi oven i det er optaget af en anden stor dagsorden på det tidspunkt, så er det vigtigt, at man måske lige ringer op og uddyber, hvorfor det faktisk også er ret vigtigt lige at skrive om dét her”, tilføjer Damkjær.
”Vi er jo ikke et fagblad for verdens kriser”
Hvis der er noget særligt, som Ole Damkjær kunne savne, så var det mere kreativitet og alternative vinklinger i de historier, som NGO’erne byder ind med.
“Faktum er jo, at der i det daglige nyhedsbillede skal være økonomi og sport og noget at grine af. Vi er jo ikke et fagblad for verdens kriser”.
“Derfor er der god ræson i at tænke i at få sine dagsordener igennem i kraft af anderledes historier. Fx sætte fokus på Afghanistan ved at fortælle om det afghanske kvindelandshold. Eller tale om Afrika med en finansiel vinkling”.
Til sidst fremhæver Ole Damkjær, at presseture og andre måder, hvorpå journalisterne kan komme tæt på menneskerne bag historierne, er afgørende for, hvor gode chancer historien har for at komme ind i nyhedsflowet.
” Det handler primært om, at NGOerne skal være gode til at skaffe kilder. Enten ved at sende os ned til kilderne, eller ved f.eks. at gøre os opmærksomme på, når interessante personer gæster Danmark, så vi kan få et interview. Kilder er med til at gøre det hele meget mere interessant”.
Vær realistisk og målrettet
Sara Schlüter, redaktør på DR Nyheder udland.
Sara Schluter er journalist og har tidligere været ansat som pressechef i Mellemfolkeligt Samvirke. I dag er hun redaktør på udlandsredaktionen i DR og sidder derfor selv på den plads, hvor hun hver dag skal tage stilling til, hvilke historier, der skal igennem til sendefladen.
Hun fremhæver bl.a. to barrierer, der typisk er for NGOer, når de gerne vil have deres dagsordener igennem.
Den ene er, at budskaberne ofte kan blive meget tunge og tekniske, hvis det handler om politiske dagsordener. Det andet er, at sager, der for NGO’erne kan virke både store og relevante ikke altid er det for den brede danske befolkning:
“Man er nødt til at være realistisk. Da jeg arbejdede på MS, havde jeg et whiteboard, hvor der stod ”jeg kan ikke trylle”. Det var en lidt sarkastisk kommentar til ønsket om at komme i TV-avisen med historien om en demo med 32 personer mod eksport af mælkepulver”.
Hvad sker der – og hvorfor er det spændende?
Læs videre på http://kommunikationen.dk/Nyheder/2013/Oktober/NGOer-kan-blive-meget-bedre-til-pr
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk i anledning af temaet om udviklingskommunikation.
