Følg med Care Danmarks medarbejder på feltbesøg i denne reportage, som kommer helt tæt på den illegale skovhugst.
Vi er inde midt i Uganda – tæt på ækvator. Landet er et af Afrikas mest frodige, og vi kører i en stor, hvid pickuptruck langs bjergkæden Ruwenzori, som ligger i grænseområdet mellem Uganda og DR Congo. Med i bilen er CARE Danmarks lokale medarbejdere og kolleger fra CAREs partnerorganisation JESE.
Ruwenzori eller Månebjergene, som de også bliver kaldt, er efter Kilimanjaro og Mount Kenya det højeste punkt i Afrika. De rækker 5.109 meter op i den blå himmel, og tinderne gemmer sig bag hvide skyer.
På toppen er der gletsjere, men den massive afskovning i området har forhøjet temperaturen, og isen på bjergtinderne forsvinder, i takt med at varmen stiger.
I maj begyndte regntiden, og kraftig regn løb sammen med smelteisen ned af bjerget og ramte Kasese-distriktet ved foden af bjerget. Vandmasserne og de rullende sten ødelagde både hjem, afgrøder, det statsejede hospital og kostede menneskeliv.
For at bremse den udbredte illegale skovhugst har CARE Danmark iværksat projektet FOREST, og det er derfor CARE Danmarks, CARE Ugandas og JESEs folk nu sidder samlet i den hvide truck.
Vi er på vej til det store skovområde Itwara Central Forest Reserve, hvor projektet bliver ført ud i livet.
Skovrydning har store konsekvenser
Skoven ligger 25 kilometer nordøst for byen Fort Portal, som er en af de større byer i det vestlige Uganda.
I skoven skal vi møde en gruppe frivillige, som bogstaveligt talt sætter livet på spil ved at forsøge at redde den skov, som er så vigtig for miljøet og klimaet i distriktet. Ved at rapportere om illegal skovhugst til myndighederne er de frivillige med til at beskytte både skoven og de omkringliggende marker.
At skovområdet fortsat er fyldt med træer har en stor betydning for de marker, vi kører forbi. Afgrøderne på markerne har brug for læ fra skovens store træer og er dybt afhængige af regn.
På markerne dyrker bønderne bananer, søde kartofler, kassava og grønne majsplanter, som vejer let i vinden, mens vi passerer. Men skovene er ikke bare træer, hvis rodnet holder på jorden, og hvis blade skygger for solen.
Det er heller ikke kun et naturligt læhegn, som beskytter mod vinden. Skoven er også hjem for elefanter og aber. Dyrene bliver skræmt af de illegale aktiviteter og søger ud af skoven. Det betyder, at de begynder at finde deres føde på markerne. Det har store konsekvenser for bønderne.
To skeptiske mænd med macheter
Vi er nået til Kyenjojo-distriktet. Her henter vi et hold frivillige, som hopper op på truckens lad, og vi kører i samlet trop afsted mod det tropiske skovområde.
Da vi når en rød jordvej, som er omgivet af tæt skov på begge sider, kan vi se to mænd med hver sin ’panga’ – en stor machete, som blandt andet kan bruges til at fælde træer. Den ene mands skjorte står åben og ærmerne er foldet op.
Begge mænd kigger nervøst på os, og Sam Nyankoojo, der er feltkoordinator for JESE, forklarer, at mændene med sikkerhed arbejder med at fælde træer på hver sin side af vejen. Deres kropssprog signalerer, at der formodentlig er tale om ulovlig skovhugst.
Sam Nyankoojo drejer på rattet, og trucken svinger op ad en mindre sti, der ser lettere tilgroet ud. Elefantgræs slår mod bilruden og skraber langs den hvide lak, mens vi kører op af stien. Forude, ved et hus på en åben plads, står en mand, der sætter i løb, da han ser os.
’Så du det? Han løber væk for at give nogen besked eller få nogen til at ringe til dem, der arbejder illegalt inde i skoven,’ råber Sam Nyankoojo fra forsædet og stopper bilen.
Farligt at kæmpe for skoven
Vi får ret hurtigt en fornemmelse af, at eftermiddagsbesøget i skoven måske byder på mere end slyngplanter og mahognitræer.
Men vi er et stort hold, så situationen er mere spændt end decideret utryg, selv om de frivillige har fortalt, at skovhuggerne kan være aggressive og voldelige.
Jane Kabahuma, som er en af de frivillige, fortalte tidligere på dagen om de ubehagelige oplevelser, hun har haft, siden hun meldte sig som frivillig skovvagt.
“Folk truede os, da vi valgte at blive trænet til at arbejde som frivillige i skoven. De truede os med, at de ville angribe os. Mange her i området er økonomisk afhængige af den ulovlige skovhugst”, forklarede Jane Kabahuma.
Robert Nusungwa har arbejdet som frivillig i skoven i to år. Også han har oplevet voldelige episoder.
På et tidspunkt fik han et tip om ulovlig skovhugst. Sammen med en gruppe frivillige fandt han fire lastbiler med tippelad i skoven og en masse folk, som var i gang med at skære træ op til tømmer.
Han skyndte sig at ringe til politiet, National Forestry Authority (NFA) og Gombolola Internal Security Officer (GISO), som blandt andet har ansvar for at patruljere i skoven og arrestere folk, der udfører skovhugst.
“Skovhuggerne formodede, at vi bar våben, så de ringede efter forstærkning. De var meget aggressive og løb efter os og kastede spyd. En af dem sigtede efter mig, men spyddet ramte heldigvis ikke. Jeg forsøgte at beskytte mig selv og samlede spyddet op og kastede det tilbage. Så blev de bange. Lige præcis på det tidspunkt ankom politiet”, fortæller Robert.
De frivillige kaster sig over gerningsstedet
Vi stiger ud af den hvide pickuptruck og Robert Nusungwa og de seks af de andre frivillige er med, da vi går over de grønne marker og ind i den fugtige regnskov.
Først er skoven så tæt, at vi næsten ikke kan bane os vej mellem planter og træer. Det er meget varmt og trykkende i den tætte skov. Pludselig kommer vi ud til en bred sti, hvor alle træer og planter er fældet.
Der ligger tykke stammer og flyder på jorden, og længere fremme er der en lysning, hvor en stor og massiv hjemmebygget savbuk tårner sig op.
De frivillige undersøger stedet og lægger sammen alle kræfter i for at fjerne stammer, der kort forinden var ved at blive savet op til tømmer.
Det er tydeligt, at gerningsmændene lige har forladt stedet. Sammen med de andre frivillige hælder Robert Nusungwa det drikkevand ud, som gerningsmændene har efterladt.
Det gør han for at forhindre, at de illegale skovhuggere vender tilbage og fortsætter deres ulovlige arbejde, så snart vi bevæger os væk fra området.
De frivillige undrer sig over, hvor resten af tømmeret befinder sig, så da vi går tilbage mod bilen, tjekker de et lerhus på en mark ved udkanten af skoven. Der er lås på, og vi må efterlade stedet uden at vide om tømmeret er i huset.
FOREST-programmet
CARE Danmarks skovprogram Forest Resources Sektor Transparency (FOREST) løber over fem år og har til formål at skabe bevidsthed om afskovningens betydning for klimaforandringer og fødevaresikkerhed i Uganda.
Fem af CARE Danmarks lokale partnerorganisationer har været med til at designe programmet og finder frivillige til at rapportere om illegale aktiviteter i skovene.
NGOerne holder blandt andet møder med fattige familier, som bor i udkanten af skoven og oplever afskovnings konsekvenser i form af forhøjede temperaturer, mangel på regn, oversvømmelser, tørkeperioder, uforudsigelige sæsoner, fejslagen høst og dyr som chimpanser og elefanter, der søger efter føde på deres marker.
FOREST-programmet fortsætter indtil 2017.
