WFP: Ny humanitær krise præger årets Verdens Flygtningedag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Over 45 millioner er tvunget på flugt verden over. Ny voldsbølge har ramt Irak, flygtningekriser præger Centralafrika og Sydsudan, og i Syrien er der langtfra udsigt til bedring. FNs Fødevareprogram (WFP) minder om udfordringerne på dette års flygtningedag.

Verdensfødevareprogrammet markerer endnu en dyster Verdens Flygtningedag fredag, idet nye voldshandlinger i Irak har tvunget en halv million mennesker på flugt fra deres hjem.

Det skriver WFPs nordiske kontor i en pressemeddelelse torsdag.

Denne halve million slår følge med de anslået 45,2 millioner mennesker, som er tvunget på flugt over hele verden, ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

”Verden står allerede til ansigt med tre kriser af katastrofale proportioner, der har gjort millioner af skoleelever, bønder og butiksejere til flygtninge,” siger WFP’s eksekutivdirektør, Ertharin Cousin, dagen efter hun besøgte flygtningelejren Zaatari i Jordan.

”Som volden udfolder sig i Irak nu, er det vigtigt at minde verden om, at konflikter såsom Irak, Syrien, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik ikke kun ødelægger livet for de, som må flygte, men også dræner oftest sparsomme ressourcer i de værtslande, som tager imod flygtningene”.

“Dagen i dag repræsenterer en mulighed for igen at minde omverdenen om disse udfordringer.”

Ertharin Cousin besøgte Zaatari-lejren for at lytte til historier fra nogle af de 85.000 mennesker, som bor i lejren, mens de venter på, at konflikten slutter i Syrien.

Syrisk flygtningebarn i en lejr i Jordan. Foto: Rein Skullerud.

Ingen flygtning bør føle sig glemt

I samarbejde med UNHCR og andre partnerorganisationer hjalp WFP i 2013 4,2 millioner flygtninge samt 8,9 millioner fordrevne overalt i verden.

Størstedelen af disse flygtninge og fordrevne kom fra langvarige konflikter i Syrien, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik (CAR).

“Mens de nye fordrevne slutter sig til rækken af dem, der allerede er tvunget fra deres hjem på grund af konflikter eller naturkatastrofer, bør ingen føle sig alene eller hjælpeløs. Ingen flygtning bør nogensinde føle sig glemt,” siger Cousin.

”Sammen med vore kollegaer i UNHCR, partnerorganisationer og donor-regeringer overalt i verden er vi klar til at reagere på deres akutte og livsstabiliserende behov.”

Flygtninge fra Syrien

I dag har flere end 2,7 millioner syrere søgt tilflugt i Egypten, Irak, Jordan, Libanon og Tyrkiet. For at kunne brødføde deres familier står flygtningene overfor et stadig stigende udfordringer.

En af de måder, hvorpå byrden kan lettes for både flygtninge og modtagerlandet, er ved at give flygtningene madværdikuponer, som kan indløses i lokale butikker.

For Rana El-Boqaa, en syrisk flygtning og mor til fire i Egypten, repræsenterer madværdikuponerne livsnødvendig næring og fødevarehjælp:

”Vi behøver ikke at bekymre os om at spare sammen for at kunne købe mad. De penge vi formår at skaffe os kan vi bruge på andre livsnødvendigheder såsom medicin,” siger hun.

Mangel på penge til Sydsudan

Selv om WFP lige nu mangler 2,6 milliarder kroner til katastrofeberedskabet i Sydsudan, fungerer WFP som en livsline for mere end en million fordrevne og svært tilgængelige mennesker i det kaotiske land.

Blandt dem er Achuol Yaae, som flygtede fra sit hjem sammen med sine fire børn, da konflikten begyndte.

Efter at de havde gået i fem dage ankom de endelig til Mingkaman ved den Hvide Nil, hvor WFP og samarbejdspartnere giver mad og yder anden hjælp.

”WFP giver os mad, hvilket er fint, men hvor lang tid vil de blive ved med at brødføde os?” spørger Achuol.

”Hvad vi virkelig ønsker er fred, så vi kan vende hjem igen, dyrke vores egen mad og give vores børn mælk.”

Op mod 2.000 flygter fra CAR hver uge

Urolighederne i Den Centralafrikanske Republik (CAR) begyndte i december og forsætter med at tvinge flere mennesker på flugt hver dag.

WFP er ved at løbe tør for mad til uddeling i CAR. Foto: Alexis Masciarelli

Mere end 226.000 har søgt ly i nabolandende Cameroun, Tchad, Den Demokratiske Republik Congo og Congo.

Helt op til 2.000 mennesker flygter fra CAR til Cameroun hver uge, hvor de tilslutter sig de over 100.000 flygtninge som allerede er der. De ankommer udmattede, sulte og ofte syge – og alt for ofte uden familiemedlemmer, som ikke overlevede flugten.

Mange flygtninge kæmper med de livstruende konsekvenser af fejlernæring, hvoraf helt op til 30 procent af de mindre børn er akut fejlernæret. WFP distribuerer specielle næringsrige produkter til alle børn under fem år.

Flygtninge står i kø for at få udleveret madrationer i Cameroun. Foto: Sylvain Cherkaoui.