Af Mette Sjanne Nørmark Knudsen og Majlinda Urban Kuci
Bhutan er kendt som verdens lykkeligste land, men sandheden er en anden, når bhutanerne selv bliver spurgt. Ifølge bhutanerne lever de ikke op til den tidligere regerings påstand om at være verdens lykkeligste land.
THIMPHU: Bhutans tidligere regering har haft held med at brande landet som verdens lykkeligste. Landets fjerde konge, Jigme Singye Wangchuk, udviklede i 1998 en lykkefilosofi, og det er denne som den tidligere regering har benyttet sig af.
Som det eneste land i verden måler Bhutan ikke kun sin vækst i BNP, men også i GNH (Gross National Happiness), bruttonationallykke.
Men landet kæmper, på trods af sit omdømme, stadig med fattigdom, misbrug og kriminalitet.
På gaden i Bhutans hovedstad, Thimphu, ses en smilende og imødekommende befolkning iført farverige, ternede og stribede nationaldragter. En karakteristisk lugt af betelnød fylder næseborene, mens ørerne runger af de mange gadehundes gøen.
Himalayabjergene kan skimtes fra hver et gadehjørne, og bekræfter alle forestillinger om det, der er kendt som verdens lykkeligste land.
Tidligere regering fejlede
Den tidligere regering har erklæret Bhutan som verdens lykkeligste land, men denne påstand er befolkningen ikke enig i.
Tandin Dorji, chefredaktør på avisen The Bhutanese, er kritiker af den tidligere regerings fortolkning af lykkefilosofien.
”Det er en stereotyp opfattelse, at Bhutan er verdens lykkeligste land. Der er ingen bhutanere, der er lykkelige hele tiden”, siger han.
Flere bhutanere mener, at den tidligere regerings ensidige fokus på GNH, var afgørende for, at den mistede magten ved parlamentsvalget 13. juli 2013.
”Den forrige regering var så optaget af at brande sig på GNH, at de ikke beskæftigede sig med den økonomiske krise i landet”, siger Tandin Dorji med vrede i stemmen.
Fokus på Bhutan
Da bhutanerne gik til valg i juli sidste år stod valget mellem den daværende premiereminister, Jihmi Y. Thinleys parti, DPT (Druk Phuensum Tshogpa, også kaldet Lyksalighedspartiet) og oppositionslederen, Tshering Tobgay, i spidsen for PDP (People’s Democratic Party).
Magten tilfaldt Tshering Tobgay og PDP med 32 ud af 47 mandater. Den ny regering ønsker blandt andet et opgør med den tidligere branding af Bhutan som verdens lykkeligste land.
På sit kontor foran den overdådige bygning, der udgør parlamentet i hovedstaden Thimphu, sidder landbrugs- og skovminister, Yeshey Dorji, med sit orange tørklæde svøbt om sin grønternede nationaldragt.
Over en kop te fortæller han om, hvordan den ny regering modsat den tidligere, ikke vil prøve at eksportere GNH-modellen til omverdenen – den vil i stedet fokusere på lykken i Bhutan.
”Vi vil gerne arbejde med GNH-modellen, men vi vil først og fremmest udbrede og promovere den i Bhutan. Det er ikke regeringens opgave at sprede lykken til resten af verden”.
Chefredaktøren på The Bhutan Observer, Needrup Zangpo, er enig med ministeren.
”Vi skal viderebygge GNH-filosofien. I stedet for at idyllisere den skal regeringen tage fat om vores problemer. For at kunne tilbyde noget som en gave til andre, skal man først selv eje gaven, og det gør vi ikke”, siger Needrup Zangpo, der håber, at den ny regering vil lave et opgør med den tidligere brug af lykkefilosofien.
Sådan måler man lykke
Bruttonationallykke bygger på fire områder: God regeringsførelse, beskyttelse af miljøet, beskyttelse og promovering af kultur og vedvarende og retfærdig socioøkonomisk udvikling, der skal begrænse forskellen mellem rig og fattig.
GNH-konceptet beskrives ofte som kompliceret og akademisk, men lykken i Bhutan bliver målt på ganske praktisk vis.
Ved den seneste måling i 2010 blev 7102 bhutanere indkaldt til et personligt interview hos Center for Bhutan studies and GNH research, der er ansvarlige for lykkemålingerne.
Mænd, kvinder, unge og gamle iførte sig nationaldragten og drog til Thimphu fra hele landet.
Da det op til seks timer lange interview var gennemført, skulle det skriftlige spørgeskema med 124 spørgsmål om lykken i deres liv, besvares.
Herefter gik forskerne i gang med optællingen af Bhutans bruttonationallykke.
GNH-begrebet inddeler befolkningen i fire grader af lykke: Ulykkelige, akkurat lykkelige, stærkt lykkelige og dybt lykkelige, hvor dybt lykkelig er den højeste form for lykke.
Upræcise målinger
Needrup Zangpo, chefredaktør på The Bhutan Observer, synes, at der er store problemer med hele GNH-konceptet.
”GNH er meget nobelt, men luftigt og kompliceret”, siger han og fortsætter:
”Målingerne er ikke dækkende, da de ikke fortæller noget om de problemer, Bhutan har: Bander, slagsmål, druk og så videre”.
Pema Thinley, researcher fra Center for Bhutan studies and GNH research, erkender, at der har været problemer med målingen af GNH.
”Vi har fået tilskud fra regeringen, så vi nu kan forbedre spørgsmålene fra sidste undersøgelse. Vi har konsulteret eksperter og fokusgrupper og fundet frem til, at nogle spørgsmål skulle slettes, andre forbedres, så vi får en mere præcis måling i 2014”.
Bhutanerne håber nu på, at den ny regering vil fokusere på landets problemer, og at de ved at arbejde med disse kan få påstanden om Bhutan som verdens lykkeligste land til at passe.
Mette Sjanne Nørmark Knudsen og Majlinda Urban Kuci er journalistelever på Krogerup Højskole og var med holdet på reportagetur i Bhutan i oktober 2013.
Selvom det lille spirende demokrati Bhutan typisk er kendt og refereret til som ’verdens lykkeligste land’, kæmper udviklingslandet med en lang række fattigdomsrelaterede problemer.
Foto: Rasmus Quistgaard
FAKTABOKS
GNH (Gross National Happiness, også kaldet bruttonationallykke) opgøres i ni domæner og 33 indikatorer med 124 tilhørende spørgsmål
De ni domæner:
Psykisk velvære, sundhed, tid, uddannelse, kulturel mangfoldighed, god regeringsførelse, vitalitet i samfundet, mangfoldig natur og levestandard
De 33 indikatorer:
Under de ni domæner hører der 33 indikatorer, deriblandt:
Kulturel deltagelse, kunstneriske evner, søvn, spiritualitet og tilfredshed med livet
Indikatorerne er ligeligt fordelt mellem de ni domæner.
De fire grader af lykke:
Ulykkelig (Opfylder mindre end 50 % af indikatorerne) = 10,4 % af befolkningen
Akkurat lykkelig (Opfylder mellem 50-65 % af indikatorerne) = 48,7 % af befolkningen
Stærkt lykkelig (Opfylder mellem 66-76 % af indikatorerne) = 32,6 % af befolkningen
Dybt lykkelig (Opfylder 77 % eller mere af indikatorerne) = 8,3 % af befolkningen
