Af Peter Høvring, Folkekirkens Nødhjælp
På flere måder har møderne i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York haft positiv effekt, vurderer Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, der selv har fulgt møderne i byen.
Erhvervslivet er nu for alvor kommet med i klimakampen. Firmaer har både deltaget i offentlige demonstrationer, blandet sig i den politiske debat, og forpligtiget sig til at gøre noget aktivt.
”Det vigtigste bidrag er nok, at store investorer har sagt at de nu vil begynde investere i grønne løsninger, noget som for alvor kan skubbe til udviklingen. Det er firmaerne, som har mange af løsningerne, og det er derfor positivt, at de nu går aktivt ind i klimakampen,” siger han.
Møderne i New York har også for alvor vist, at almindelige mennesker og civilsamfundsaktører vil have en øget klimaambition. Flere end 300.000 mennesker var på gaden i søndags i New York, verdens største klimademonstration nogensinde (demonstrationen i København i 2009 var på ca 100.000). Og lignende demonstrationer fandt sted i en lang række lande rundt omkring i verden, hvilket markerede at politikerne har den folkelige opbakning for at gøre noget.
Religiøse ledere understreget behov for handling
”Det inter-religiøse møde, som også blev afholdt i New York, er også en tydelig markering. Nu går de store religioner sammen og råber på handling. Skaberværket er truet af vores måde at leve, og der er enighed blandt kristne, muslimer og hinduer om, at vi er nødt til at gøre noget nu,” siger Mattias Söderberg.
Men hvis man kigger på den politiske del af det klimatopmøde, som Ban Ki-Moon havde inviteret til, så er Mattias Söderbergs analyse mere nedslående.
Ros til Danmark
”Danmark gjorde det godt, hvilket jeg også har rost i medierne. Det generelle billede er dog en lang række meget pæne taler uden meget indhold. Statslederne fortalte om, hvad de har gang i, og ikke hvad de nu vil gøre for at øge ambitionen. Det er selvfølgelig flot, at USA begynder at bruge flere solfangere og vindmøller, men Obama ville ikke give et nyt bud på, hvor meget landet skal reducere sine udslip. I stedet for at tale om, hvor vigtig en global aftale er for at løse problemerne, sagde han, at den kommende klimaaftale skal være en ikke forpligtigende aftale med frivillige bidrag. Erfaringen viser, at det ikke er nok.
Efterlyser nye og ambitiøse mål
Det er fint at både USA og Kina siger at de vil komme med nye klimamål i begyndelsen af næste år. Men Mattias Söderberg havde håbet, at de ville komme nu. Var det sket, havde de nemlig kunnet lægge pres på andre lande, der overvejer hvor meget de skal reducere deres udslip. EU skal således tale om netop dette i næste måned.
”Det er positivt at der kom så meget fokus på klimafinansiering. Det var ikke kun Danmark, som kom med en check. Når man kigger på mange af pengene, er det dog ikke alle, der er nye, meget er også eksisterende bistandsforpligtelser som nu er pakket ind på en ny måde,” understreger Mattias Söderberg.
