Ministerie: Havet om Danmark vil stige 75 cm frem mod 2100

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Vandspejlet i de danske farvande vil hæve sig med 70 til 80 centimeter i fremtiden som en konsekvens af klimaforandringerne. Hændelser, der i dag sker med 500 års mellemrum, vil ved udgangen af dette århundrede forekomme langt oftere.

København vil eksempelvis opleve en vandstand på 1,7 meter over normalen flere gange om året. Og i Esbjerg vil vandstanden være mere end fire meter over normalen hvert femte år mod hvert 100. år i dag. 

Det er et par af konklusionerne i en ny rapport lørdag fra Miljøministeriet i København, som for første gang giver et overblik over, hvad vi kan forvente, at et ændret klima vil betyde for Danmark. 

“Kan virke skræmmende”

“Denne rapport kan godt virke skræmmende, fordi den tegner et dystert billede af nogle af de scenarier, vi vil komme til at opleve”, siger miljøminister Kirsten Brosbøl (S). 

“Men når vi skal tilpasse os det ændrede klima, er vi nødt til at se realiteterne i øjnene. Viden er udgangspunktet for handling, og vi skal sikre, at vi løbende tilpasser vores samfund på denne baggrund”, lægger hun til. 

Rapporten udspringer af FNs kllimapanel (IPCC’s) delrapport om klimatilpasning, som er analyseret med fokus på konsekvenserne for Danmark og har fået tilføjet nyt input fra forskerkonsortiet CRES, der består af DMI, GEUS, DTU, Københavns Universitet, DHI og Aarhus Universitet.

Dyre havstigninger

Rapporten viser også, at Danmark er blandt de fem lande i EU, der vil stå til de højeste skadesomkostninger ved havvandsstigninger i forhold til bruttonationalproduktet, fordi det er dyrt at beskytte vores lange kystlinje.

Kirsten Brosbøl:

“Løsningen ligger ikke ét sted, men skal komme flere steder fra. Vi er i fuld gang med at forebygge mod oversvømmelser fra skybrud, som dem der i løbet af de sidste måneder har ramt nordjyder, vestjyder og københavnere”.

“Kommuner har lavet klimatilpasningsplaner, og nu skal planerne omsættes til handling, og der skal laves konkrete projekter. Det er et vigtigt skridt i en lang proces”.

Oversvømmelser fra skybrud og havet er ikke de eneste konsekvenser af et ændret klima, Danmark vil opleve. I nogle perioder kan det blive nødvendigt at vande mere, og nye arter vil finde til landet på grund af højere temperaturer. 

Man kan læse hele rapporten på 

http://naturstyrelsen.dk/media/nst/12474323/analyse_af_ipcc_delrapport_2__effekter_klimatilpasning_og_s_rbarhed.fina….pdf