Afghanistans mange krige har været slemme for miljøet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det er ikke blot befolkningen i Afghanistan, der har lidt grundet de mange krige og konflikter, men også natur og miljø, og til trods for mange alvorlige sikkerhedsproblemer i landet, er miljøbeskyttelse ved at komme på dagsordenen.

En ofte overset konsekvens af krige er nedbrydelsen af miljøet, skriver FN’s regionale informationskontor i Vesteuropa i en pressemeddelelse torsdag.

Tabene efter krige opgøres traditionelt i døde, sårede og materielle omkostninger, men også miljøet lider skade, da mangfoldigheden i dyrelivet mindskes, brønde og grundvandet forurenes, afgrøder, marker og skove bliver brændt af og erosionen øges.

I løbet af de seneste 25 år har Afghanistan oplevet adskillige konflikter, hvilket har medført stor lidelse og store tab for befolkningen.

Det kombinerede pres fra krig, mangel på styring, tørker og jordskælv har også haft stor effekt på Afghanistans miljø.

Da en stor del af landets befolkning er afhængig af landbrug og af landets naturressourcer, er en effektiv miljøpolitik vigtig for Afghanistans fremtidige vækst. 

Siden 2003 har FN’s miljøorganisation (UNEP) derfor spillet en aktiv rolle i Afghanistan for at forbedre landets miljø.

UNEP’s engagement i Afghanistan begyndte med en evaluering af de miljømæssige omkostninger af konflikter i landet.

Rapporten konkluderede, at næsten 25 års krige i landet, samt overforbrug af Afghanistans naturressourcer, havde skab store miljøproblemer såsom mangel på vand, forurening, afskovning, ørkenspredning, erosion, luftforening og mindre biodiversitet blandt vilde dyr i landet.

Tre tiltag for at styrke miljøet

Efter rapporten i 2003, begyndte UNEP at samarbejde med afghanske autoriteter og partnere. Da viden om miljøet i Afghanistan på dette tidspunkt var ikke-eksisterende bestod samarbejdet især i:

• At opbygge regeringsstrukturer, der beskæftigede sig med miljø.

• At vedtage overordnede principper om miljøbeskyttelse.

• Kapacitetsopbygning med det formål at styrke bevarelsen af Afghanistans natur.

Sidenhen er miljø så småt begyndt at komme på dagsordenen.

Eksempelvis er der blevet arrangeret kampagner, der gør opmærksom på miljøet i Afghanistan. En sådan kampagnen blev i 2011 initieret af UNEP, EU-kommissionen og afghanske partnere.

I 2012 vedtog den afghanske regerings nationale miljøbeskyttelsesagentur (NEPA) også et klimainitiativ til en værdi af 6 millioner dollars, det første i landets historie.

Fremtidige udfordringer

Selvom UNEP har fået stor ros for deres indsats i Afghanistan, er der stadig store udfordringer forude.

At løse de store miljøudfordringer i Afghanistan vil tage tid og vil blandt andet kræve finansiel- og teknisk støtte.

Den største udfordring er dog sikkerheden, der ofte har kompromitteret UNEP’s arbejde i landet.

Freden i landet er stadig ustabil, alt imens landets nyligt oprettet institutioner ikke har samme legitimitet som i andre lande.

Det er også selvsagt, at bortførelser, selvmordsbomber og sporadiske raketangreb ikke ligefrem gavner klimakampagnen i landet.

Fakta og tal

• Afghanistan har et areal på 652.000 kvadratkilometer, og er ca. 15 gange så stort som Danmark.

• 80 % af afghanerne er indkomstmæssigt afhængige af naturressourcer.

• 60 % af den afghanske befolkning er afhængig af landbrug.

• Ifølge UNEP, er, er mere end 6,7 millioner afghanere blevet påvirket af katastrofer og ekstremt vejr så som tørke, jordskælv og sandstorme siden 1998.