Kommentar af Martin Wildenschild, U-landsnyt.dk
Efter længere tid med faldende vækst i Brasilien argumenterer mange økonomiske medier for, at Brasilien skal vende tilbage til den nyliberale kurs, det før har ført. Det frie marked er igen vejen frem. Men ignorerer man derved den udviklingsmodel, som har skabt fremgang for utallige brasilianerne?
Der findes et udtryk, som kan kaldes frivillig uvidenhed. Før de store amerikanske virksomheder fik alvorlige problemer under finanskrisen, valgte analytikerne at se bort fra de tegn, som i baglysets klare klogskab burde have medført ændringer i den amerikanske økonomi.
Islands markedsliberalistiske eventyr blev vurderet meget positivt af de toneangivende ratings bureauer, dagen før det hele kollapsede.
Utallige forskere og økonomer har pointeret faren ved den europæiske sparekurs, og peget på, at det kunne føre til en øget arbejdsløshed. En tilstand, som tidligere har medført en radikal nationalisme i Europa og nu gør det igen.
Ved at vælge at se bort fra tegn på, at det åbenlyse ikke nødvendigvis er åbenlyst, fastholder man sig selv i en tilstand, hvor den kritiske sans ikke får lov til forholde sig til alle de tilgængelige faktuelle forhold. Man begrænser sig selv frivilligt til det konforme og socialt accepterede.
Oppositionens præsidentkandidat
Før det nylige præsidentvalg i Brasilien valgte det britiske tidsskrift, ”The Economist” åbent at støtte Aècio Neves, fra det socialdemokratiske parti PSDB.
PSDB er frimarkedsorienteret og har været meget kritisk over for den politiske styring af økonomen. Neves har kritiseret brugen af offentlige banker, og argumentret for, at den politisk regulerede centralbank burde have fuld autonomi.
Man kan hævde, at den manglende vækst i Brasilien har muliggjort et angreb på den udviklingsmodel, der søgte at sikre økonomiske vækst med brug af øget lighed.
Finansmarkerne reagerede negativt på genvalget af den siddende Præsident Dilma Rousseff fra det venstreorienterede parti PT. Hun vandt 51.6% af stemmerne, men Brasiliens valuta, Realen, faldt i forhold til dollaren og aktieindekset faldt med 3 %.
”Markedet”, siges det, frygter en øget protektionisme, højere skatter og en voksende inflation.
Men skal man kun lytte til markedet?
I Brasilien er arbejdsløsheden stadig rekord lav og regeringspartiet PT, har siden 2003 bragt omkring 40 millioner brasilianere ud af fattigdom ved hjælp af statslige programmer.
Især det månedlige tilskud til børnefamilier “Bolsa familia” har gavnet landets fattigste. Familierne modtager statsstøtte ud fra, hvor mange børn de har. Det eneste krav staten stiller til gengæld er, at børnene skal gå i skolen.
Marie Kolling og Steen Fryba Christensen fra hhv. Københavns og Aalborgs Universitet forklarer i det danske tidsskrift, ”Ræson” at dette program i dag er en model for fattigdomsreducering i mange regeringer verden over.
Udfordringerne
Man må heller ikke gøre sig blind over for de aktuelle udfordringer, som den brasilianske økonomi står over for.
Den manglende efterspørgsel på Brasiliens råvarer, som er forårsaget af nedgangen i den kinesiske økonomi, stagnationen i Europa og Latinamerika, har kostet dyrt. Samtidig er prisen på Brasiliens primære eksportvarer, jern, malm, olie, sukker og soyabønner, faldet grundet den manglende efterspørgsel.
Desuden har en faldende investeringsrate med 5,5 procents nedgang medvirket til nedturen. De udenlandske investorer har mistet tilliden hævder ”The Economist”. Tidskriftet mener, at Brasilien er et af de udviklende lande, som ser svagest ud navnlig pga. af høj inflation og det voksende offentlige underskud.
Et større problem er måske i stedet for styrkelsen af valutaen, hvilket har skadet konkurrenceevnen, idet eksporten forringes. De brasilianske varer bliver simpelt hen for dyre.
Valutaen er styrket pga. centralbankens forhøjelse af renten, der skulle afhjælpe den stigende inflation. Især fremstillingssektoren lider af et handelsunderskud, hvilket har forstærket underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.
Ifølge data fra Brasiliens nationale statistik agentur, ”IGBE”, er landets bruttonationalprodukt faldet i de to første kvartaler af 2014. To kvartaler i træk med faldende BNP betragter økonomerne som en recession.
I de første tre måneder af i år, faldt Brasiliens BNP med 0,2 procent. Fra april til juni faldt det endnu mere – 0,6 procent. Industriproduktionen faldt også 5,5 procent, ifølge det statslige statistik bureau.
Men arbejdsløsheden er ikke vokset!
Paulo Roberto Feldmann, som er professor i økonomi ved universitetet i Sao Paulo, fortæller til Bloomberg, at Brasiliens situation er helt usædvanligt. Recessionen er nemlig ikke drevet af arbejdsløshed.
Brasilien har stadig en lav ledigheden og forbrugertilliden er fortsat høj. Familierne klarer sig stadig bedre i Brasilien. Men virksomhederne klarer sig ikke så godt.
Der er ikke noget alternativ?
Man kan næsten høre ”The Economist” tænke det. Men det er der altså.
Det spændende bliver, om samarbejdet med de øvrige Briks lande om en ny udviklingsbank, der skal regulere de globale kapitalstrømme, samt et øget fokus på offentlige og private partnerskaber om at styrke infrastrukturen, igen kan få Brasiliens økonomi på ret kurs igen.
Anvendelse af højere lønninger i den offentlige sektor og styrkelse af den hjemlige efterspørgsel ved brug af lempelig finanspolitik har i krisetid ført til et større offentligt underskud.
Rygterne siger, at Dilma derfor vil indføre markedsvenlige reformer. Det er forståeligt. Alle lande har brug for budgetstyring, aktiv industri og handelspolitik, der kan fremme virksomhedernes konkurrenceevne.
Men lad os håbe, at hun ikke kun tyr til den konforme markedsorienterede tænkning. Andre lande kunne godt lære noget om, hvordan en aktiv socialpolitik kan anvendes som middel til øget efterspørgsel og social bæredygtig økonomisk vækst.
Det må vi ikke vælge at være uvidende om!
