Af Thomas Jazrawi, U-landsnyt.dk
Peru er vært for de internationale klimaforhandlinger i december, men ny rapport viser, at Andes-landet er et af de farligste for miljøaktivister – måske kan milliardbeløb fra Norge til at bevare skov hjælpe. Skov og rettigheder til oprindelige folk skal forhandles på plads i december.
Mandag d. 1. december åbner Peru dørene for den 20. runde af forhandlinger om en international indsats for at forhindre de værste klimaforandringer.
Det betyder, at rigtigt mange miljøaktivister fra hele verden vil drage mod det sydamerikanske land, men flere peruvianske miljøforkæmpere lever imidlertid en tilværelse med trusler og drab.
En helt ny rapport fra Global Witness konkluderer, at Peru er nummer fire på en liste over de farligste lande for miljøaktivister, kun overgået af Brasilien, Honduras og Fillippinerne – i nævnte rækkefølge.
“Mens Perus regering står i spidsen for forhandlingerne, der skal løse klimakrisen, fejler den i beskyttelse af personerne i frontlinjen af miljøbeskyttelse. Miljøbeskyttere er indbegrebet af den løsning, vi har behov for i bestræbelserne på at dæmpe global opvarmning. Budskabet er klart: hvis miljøet skal reddes, så stop med at dræbe beskyttere af miljøet”, siger Patrick Alley, medstifter af Global Witness ifølge Mongabay.
Særligt illegale aktiviteter inden for minedrift og afskovning er årsag til de mange drab. Myrderierne foregår ofte, når lyssky lykkejægere trænger ind på oprindelige folks territorier for at plyndre af naturens mange værdier.
Peru har imidlertid netop lavet en aftale med Norge og Tyskland, der både forpligter Andeslandet til at bevare skov og sørge for bedre rettigheder for oprindelige folkeslag. Nogle af de allersidste punkter i aftalerne om skovbevarelse skal netop diskuteres på klimatopmødet i december måned.
Mord i Amazonas
Et af de seneste ofre for volden mod aktivister var Edwin Chota. Han blev dræbt i september sammen med tre andre.
Han var en del af Ashéninka-folket, og kæmpede for rettigheder til det land, som hans folk traditionelt har levet på og af. Det indebar en kamp mod illegale indtrængere, der er ude efter tømmer eller andre naturressourcer.
Det var sandsynligvis denne kamp, der blev hans endeligt. Myndighederne har anholdt mistænkte, der har forbindelse til den omfattende illegale skovhugst i landet.
Rapporten fra Global Witness dokumenterer, at 57 miljøaktivister er blevet myrdet i landet siden 2002. 60% af disse inden for de seneste 4 år. Ifølge rapporten bliver 83% af mordene begået af politi, militær eller private sikkerhedsfolk.
Download rapporten her: http://www.globalwitness.org/perudeadlyenvironment/
Mordet på Edwin Chota viser også, at myndighederne langt fra gør nok for at beskytte de udsatte miljøforkæmpere. Chota havde selv henvendt sig til politiet for at anmelde dødstrusler og havde endda givet dem fotografier af bagmændene. Desuden havde han optrådt på National Geographic og The New York Times om problematikken.
Norge og Tyskland pumper penge i Perus skove og dens beboere
Men der er muligvis håb forude for Perus traditionelle befolkningsgrupper. I september kunne regeringen i samarbejde med Norge og Tyskland løfte sløret for en plan, der skal sætte en dæmper på den hastige hugst af tømmer i de peruvianske skove.
Ifølge planen skal Peru reducere udledning af drivhusgasser, der er relateret til afskovningen. Samtidigt forpligter regeringen sig på at anerkende oprindelige folks rettigheder til land på millioner af hektar, lyder det i en pressemeddelelse fra den norske regering.
Det er ligeledes et krav, at Peru inddrager de oprindelige folk i beslutningsprocesserne.
Norge har lovet op mod 200 millioner dollars frem til 2020, hvis regeringen ellers kan levere resultater. Det gælder både for bevarelse af skov samt rettigheder og inddragelse af oprindelige folk.
Den peruvianske præsident Ollanta Humala talte ved indgåelse af aftalen varmt for et bedre forhold til Perus traditionelle indbyggere.
“Vores grupper af oprindelige folk har traditionelt været de bedste beskyttere af vores skove. Vi håber også at række ud mod vores oprindelige folkeslag og bevæge os mod en mere harmonisk fremtid”, sagde præsidenten.
Der var ligeledes varme ord om aftalen fra en talsmand fra AIDESEPS, en af de største sammenslutninger af oprindelige folk i landet.
“Indgåelsen af denne aftale er en milepæl i bestræbelserne på at bygge et nyt partnerskab med regeringen, et partnerskab, der stiler efter at håndtere de sociale, økonomiske og miljømæssige emner, der er på oprindelige folks dagsorden og mod at sikre Amazonas skove på den lange sigt”, sagde Daysi Zapat, vicepræsident for AIDESEP.
Læs pressemeddelelse fra den norske regering her: http://www.regjeringen.no/en/dep/smk/press-center/Press-releases/2014/Peru-Germany-Norway-launch-climate-and-forest-partnership.html?id=767640
Vigtige forhandlinger om skov og oprindelige folk ved COP 20
I forhold til skov angår nogle af de sidste punkter i forhandlingerne netop oprindelige folks rettigheder, og hvordan man sikrer sig, at de bliver overholdt, når skov fungerer som klimaløsning.
Der er lagt op til at sætte nogle af de sidste kommaer i en aftale om REDD+ på topmødet i Lima. Forkortelsen står for Reducing Emmissions from Deforestation and Forest Degradation (Reduktion af udledninger fra afskovning og skovødelæggelse).
Denne mekanisme indgår i aftalen mellem Norge, Tyskland og Peru samt mange andre internationale og bilaterale aftaler.
Noget af det sidste, der skal forhandles på plads i forhold til skov er, hvordan oprindelige folks rettigheder kommer til at indgå i aftalen. Det meste er på plads, men man mangler et system for, hvordan regeringer kan dokumentere, at rettigheder til lokalbefolkninger ikke lider overlast, det såkaldte Safeguard Information System (SIS).
