Læger uden Grænser tager droner i brug

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

For at undgå krokodiller og giftslanger må Læger uden Grænser tage droner i brug for at nå patienter i Papua Ny Guinea. Meget tyder på, at det i fremtiden kan blive sådan, man når ud til patienter i fjerntliggende områder.

Foto: Aris Messinis/MSF/Matternet

Det er vanskeligt at nå de yderliggende lokalsamfund og behandlingssteder for Læger uden Grænsers folk i Papua Ny Guinea.

Måneders regn har mange steder gjort vejene umulig at køre på, og det er i forvejen farligt at bevæge sig i jungleområdet på grund af giftige slanger.

Nogle landsbyer kunne man før nå af vandvejen, men sejlforholdene er nu for usikre på grund af regn og der lever store saltvandskrokodiller.

I maj blev et fire-årigt barn dræbt tæt ved byen Kerema af en fire meter lang krokodille.

Flyver med prøver og testresultater

Vanskelighederne forbundet med at nå de yderlige landområder udenfor Kerema, har tvunget Læger uden Grænsers hold til at tænke i nye baner.

Læger uden Grænser og det amerikanske selskab Matternet har forsøgt sig med en drone – en lille såkaldt quadcopter, som er et ubemandet luftfartøj.

Man har brugt det til at flyve spytprøver fra patienter, der mistænkes for at have tuberkulose, fra fjerntliggende områder til test på Kerema hospitalet. Og man har fløjet testresultater og lægemidler den modsatte vej.

Håb om bedre teknik snart

På indeværende tidspunkt udgør UAVens tophastighed 60 km i timen.

Dens maksimale rækkevidde på 28 km er desværre en begrænsning, og dens lastekapacitet er relativt lille.

Men der håb om, at der over de næste år vil ske en voldsom forbedring af rækkevidde i takt med at bedre og lettere batterier udvikles.

En UAV kan styres af en person med en smartphone, så målet er, at ikke-teknisk personale kan betjene den uden hjælp.

Smittekontrol

Selvom brugen af UAV er under stadig udvikling, er der allerede nu meget der tyder på at det i fremtiden er sådan, man når patienter i fjerntliggende områder.

Og det er vigtigt, skriver Læger uden Grænser i en pressemeddelelse.

I Gulf Provinsen er der tegn på en højst urovækkende stigning i antallet af tilfælde af den resistent tuberkulose. Det vil sige tuberkulose, der udover at smitte gennem luften, ikke kan behandles med medicin.

Læger uden Grænser har sammen med de lokale helbredsmyndigheder opbygget en tuberkulose patientklinik, der gør meget ud af smittekontrol.

”Da Læger uden Grænser i midten af 2014 ankom til Kerema, måtte vi sande at smittekontrollen på hospitalet var håbløst bagud”, siger projekt koordinator Cyrus Paye.

”Så vi var tvunget til at foretage TB undersøgelser samtidig med, at vi efter bedste evne forsøgte at undgå at smitte hverken os selv eller andre”.